søndag den 10. juli 2016

Gensyn med Lisbeths bed

blev lavet i foråret. Til dem der ikke ved hvem Lisbeth er og hvorfor det bed netop er opkaldt efter hende, kommer en forklaring nu.

Lisbeth er Lisbeth fra Høneballehaven. Hun har en have, som er bare så flot. Ja jeg har desværre endnu ikke haft mulighed for at komme og besøge hende og haven, men jeg har fuldt hende og hendes blog over et år. Så jeg har set mange flotte billeder derfra. Iøvrigt holder Lisbeth åben have, så du har mulighed for at se hendes have, og du kan finde hendes blog her. Gå endelig ind og se, for det er virkelig et vidunderligt sted.

Men jeg havde planlagt at lave et bed som skulle ligge overfor det bed jeg lavede sommeren 2015. Jeg ville gerne have nogle flere rododendron i haven, så det var oplagt at spørge Lisbeth til råds. Og en dag mødtes vi oppe i Rododendron haven ved Tørring. Åh det er også et lækkert sted med mange Rododendron.

Jeg fik hjælp både til det og meget andet.
Så derfor var det oplagt at kalde bedet Lisbeths bed.

Bedet er nu 2 mdr. gammelt og det ser ud til at Lisbeths bed virkelig trives for hold da fast hvor det gror. Indslagt blev udgivet den 24 maj, hvor det både handlede om Lisbeths bed men også om havens indgang.
Men sådan så det ud i maj den 24. 









Men hvor meget kan ca. 2 mdr. betyde for et bed som Lisbeths bed.
Rhoderne er afblomstret og de visne blomster er fjernet, for det ved jeg Lisbeth gør, så det gør jeg også. Og det er en god ide, har jeg fundet ud af. For det første så ser Rhodoerne bedre ud når der ikke hænger de klatter af visne blomster, men planten kan også bruge sin energi på det nye løv og det den gør i forhold til næste blomstring i foråret. Storkenæb, Kobjælde, hvid Hjerteblomst og Valmue har også blomstret. Men nu blomstrer Marguritten,  Jakobstige, Røllike, Lykkefund, Anistop og dagliljerne er begyndt at vise deres knopper. Det samme er for Floks, Skov Asters og Strand Asters.
Rhodoerne står pænt med deres grønne flotte løv og træet Høstrøn står også godt og ser ud til at trives i Lisbeths bed.
Men se selv hvordan det ser ud den 9. juli:


Et kig op i gennem bedet, lige som jeg vidste sidste gang. Der er sket en del synes jeg. Planterne er groet en del. Og jorden er ved at blive dækket, så Lisbeths bed kommer til at stå frodig og tæt. Lige som jeg godt kan lide det



Storkenæb er afblomstret og de afblomstret blomster er klippet tilbage. Den søde lille lave rhodo viser sit flotte løv. Jeg er meget betaget af denne her. Både dens blomster men også løvet syntes er så kønt.

Den kønne R. Edelweiss i foråret 2016


De smukke Kobjælde, som både står i blålilla og i hvid er afblomstret. Og indtil for ikke så lang tid siden stod deres flotte frøstande, og gyngede frem og tilbage, når vinden ramte dem. Valmuerne, der er to, men den ene har kun blomstret. Det den der hedder Paddy´slum. Utrolig flot. Da jeg ved Lisbeth har mange flotte mørke lilla valmuer i sine bede, vil jeg se om jeg ikke kan skaffe de frø. Endnu en Rhodo, som var afblomstret, da den blev plantet. Men jeg har set den hos Lisbeth :-) og den er også en af de rigtig smukke nemlig den lidt tidlige R. Isola Bella. Men forhåbentlig får jeg fornøjelsen næste år. 


Her er det en af de Rhodo´er som formentlig bliver stor. En rigtig Rododendron, som min kære mand siger. Store fyldige blomster, der bare siger Bang. Det er det han forstår ved en Rododendron. Så heldigvis har vi to Jacksonii, som står på hver sin side af rosenbuen, som iøvrigt ikke var med i det første indslag jeg viste i maj



Rosenbuen, er blevet sat imellem de to Jacksonii, og der er plantet på hver side Lykkefund og Clematis President og forskellige stauder, derunder Røllike i farven hvid. Der er også plantet dagliljer, som i Lisbeths bed ikke blomstrer, men der er liljeknopper, så lidt varme og sol, ville hjælpe en del.
Ovre på bænken står der sommerblomster. 

Men efter rosenbuen er resten af Lisbeths bed. I dette stykke, som er bredere end det foregående, er der også plantet Rhodoer, stauder, dagliljer, clematise og et træ - nemlig en Høstrøn, som Lisbeths forslog, da den har et utrolig flot løv i efteråret.




Her ses Høstrønnen rigtig godt og på billeder ved siden af kan man se ned i bunden af haven.
Som det måske kan anes, så er der ikke meget bar jord tilbage, det er også godt sådan, da jeg ikke rigtig kan lide at der er for meget jord at se. 


Anistop og Jakobstige - som jeg ved Lisbeth har i sin have. Jeg synes at Anistop og Jakobstige passer utrolig godt til hinanden i forhold til blomsten, bladene  og duften, som Anistop har - Kongen af Danmark.

Lisbeths bed hedder sådan, fordi Lisbeth var så sød og hjælpe mig i forbindelse med Rododendron og valg i forhold til Høstrøn. Resten af bedet er planter der er valgt ud fra det jeg har set på hendes egen blog. men jeg ville også gerne skabe et bed, som er harmonisk, stille og har en beroligende virkning. For det er jo sådan jeg oplever Lisbeth via hendes blog, beskeder og de gange jeg har mødt hende. En stille, rolig kvinde, som er sød, imødekommende og får mig til at slappe af. Så derfor er de planter valgt ud fra den ide og farven gerne skal understøtte hinanden.





Marguerit som er plantet lidt spredt, så de ikke kommer til at virke for meget i forhold til de andre planter.  


Daglilje. Dem er der plantet 6 af i bedet, og i efteråret kommer der flere til, både Liljer men også Narcisser.


Endnu engang Jakobstige, som jeg varmt kan anbefale, for de blomstrer så længe. 


Jeg tænker at der inden for nogle dage, en uge vil der være flere stauder der blomstrer. Bedet ændrer sig efterhånden som sommeren går, og jeg har planlagt at vise Lisbeths bed engang i slutning af ausgust eller begyndelsen af september, hvor jeg håber at bedet viser sig på en anden måde. Endvidere vil der også blive plantet en rose, som skal være den rose, som Lisbeth holder mest af.

Jeg håber at I har nydt gensynet med Lisbeths bed. Jeg synes det er sjovt at se hvilken udvikling et bed tager og om det bliver som man forventer. Og det gør det :-)

God søndag til jer.
Knus
Jack og Kirsten


Hvis du er med af Haveforeningen, kan du læse en artikel om Lisbeth og hendes have. Dette er i det nye blad.













12 kommentarer:

  1. Kære søde Kirsten
    Her sidder jeg og kigger ud på det trøstesløse vejr, mens jeg kigger på fb, nå Kirsten har lavet et indlæg, det kan jeg da lige gå ind og kigge. Her ser jeg, at du præsenterer Lisbeths bed, det må jeg kigge nærmere på, hvor ser det fint ud. Men alt det søde du skriver om mig, får mig til at blive rørt, det var pænt skrevet, og jo egentlig kun ud fra hvad du læser på min blog og ser af kommentarer. For du har jo ikke været i Høneballehaven, det håber jeg snart du kommer. Jeg vil glæde mig til at vise dig haven her, måske kan du lokke Egon med en dag.
    Det er en glæde at vejlede dig i køb af planter, for du er også i gang med passionen, først lidt rhodoer så roser, hvad mon det næste bliver. Haveblogverdenen er skøn, vi får mange nye idéer, når vi kigger på andre blogge.
    Stort knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Undskyld jeg først nu skriver til din søde kommentar, men her går det ikke som jeg nu engang vil have det, men sådan er det jo bare lige nu.
      Men jeg er glad for at du fortsat synes om Lisbeth bed. Og jeg håber at du kan se at det hele trives gevaldig selvom vejret lige nu godt kunne være anderledes.
      Jeg vil så forfærdelig gerne se din have, men lige nu er det svært for at tage sådan lange ture, da jeg bliver så træt at det kan mærkes og ses flere dage. Men endda vil jeg være frisk igen, og så kommer jeg.
      Det er en glæde at spørge dig til råds både om planter, trivels af disse m.m Ja jeg kan kunne dig ret at blogverden er skøn, da den giver en viden men også at man kan dele ens store interesse med andre f.eks dig
      Knus
      Kirsten

      Slet
  2. Kære Kirsten. Hvor er det dejligt at følge udviklingen af dit bed på billeder. Der sker godt nok noget på 2 måneder! Det bliver flot at kigge på, når det har fået lov til at vokse sig stort og fylde bedet ud. Spørgsmål hvor har du så købt alle dine stauder? Jeg glæder mig til at se hele din have, som helhed på et tidspunkt, skal godt nok love for at du får skabt udvikling dette år, det bliver flot med alle de roser og rhodoer. Rigtig god søndag til dig og dine. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete. Jeg er glad for at du lide at følge udviklingen i haven. Jeg har også altid syntes at dette var spændende, da der sker så meget på så kort tid.
      Du som sagt velkommen til at komme og se haven, men skriv lige en besked inden.
      I forhold til køb af planter er de købt to steder. Det ene sted er ved højmosen i Sølsted og det andet sted er den side som hedder Staudestedet.
      Rhodoerne er købt ved Rododendronhaven ved Tørring.
      Kh
      Kirsten

      Slet
  3. Det har været en god sommer for nye bede, tror jeg. Dit bed har fået imponerende fylde og ser ud til at trives - det er bare rigtig flot. Og så så mange forskellige ting du har fået plads til, det er skønt, at der er noget, som blomstrer hele tiden. Rosen til Lisbeth er bare så velfortjent, hun er en knag til at hjælpe og råde, og hendes have ser så fantastisk ud! Jeg er for øvrigt vild med dit skønne plankeværk, som danner en fantastisk baggrund for bedet på billederne - det er godt tænkt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære frede.
      Ja jeg tror også at vejret i juni, regnen men stadig lunt betyder meget for bedet og dens planter. Men jeg må også indrømme at jeg har vandet på de tidspunkter hvor vi havde flere dage med sol og varme, da de forskellige planter ville dø for mig.
      Ja Lisbeth er sød, hun er rigtig god til at vejlede og give råd om forskellige planter. det er dejligt at man kan spørge hende af.
      Ja jeg synes også at plankeværket er blevet helt godt og jeg er også glad for at have sat det op, det det både afgrænser haven, men også giver læ for vinden fra det hjørne.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  4. Kæreste Kirsten
    Hold da op hvor sker der meget i sådan et bed, og så på så kort tid. Det er godtnok blevet flot og fyldigt. Og så meget skønt du har fået plads til. Rigtige dejlige billeder og skønt indlæg, tak for det ❤️
    Ønsker dig en herlig søndag

    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Lone.
      Er glad for at du kunne lide indslagte og billederne.
      Det er dejligt når bedet vokser og fyldes ud for der er intet så kedeligt som bar jord. Jeg kan ikke fordrage bar jord, så når det sker at der findes sådan en plet i haven, bliver hosta delt eller en sten lægges der, bare at skabe et andet billede end en bar plet :-)
      Der er sikkert mange der har det sådan.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  5. Hvor langt væk er det lige du bor...du må altså holde blogtræf engang og så håber jeg at en eller anden kan komme forbi og tage mig med. Det ser bare så hyggelig og flot ud i din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita.
      Blogtræf kunne være rigtig hyggeligt, men om jeg kunne holde det i min have. Åh ... så bliver jeg helt nervøs, for min have er jo en ganske almindelig en af slagsen.
      Men jeg vil gerne tænke over det. Men det bliver bare ikke i år af forskellige årsager.
      Hvor langt der er fra dig til mig måske en 1½ time, hvis jeg nogenlunde kan min geografi. Jeg bor ca. 8 km. fra Toftlund må syd.
      Du er selvfølgelig velkommen til at komme og det er andre også, men sig lige til inden :-)
      Knus
      Kirsten

      Slet
  6. Hvor er det et skønt Lisbeth bed, du har lavet Kirsten, og hvor er der sket meget i din have siden jeg opdagede den på bloggen! En fornøjelse at følge med i, din have ser spændende ud:-))))
    Ha en god søndag
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette.
      Jeg er glad for at du kan lide min blog og det der sker i haven. Og du ved at du er altid er velkommen her på bloggen ja hvis du går herned så må du gerne kigge ind.
      Jeg har tænkt mig at fortsætte med bloggen, da den er som en slags dagbog for mig. Den er med til at beskrive det jeg laver, hvilke tanker der ligger bag og ikke mindst at kunne følge udviklingen i den.
      Haven er for mange også det sted hvor tankerne bliver vendt, både det gode og ikke så gode, og den er også med til at give energi på mange fronter. Og når det går godt med det man er skaber i haven er det ekstra godt.
      Knus
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten