Den dag hvor Jack

blev så træt var i går. For det var nok en af de bedste dage med sol, varme og næsten ingen vind. Jeg havde ikke engang min kedeldragt og de tykke gummistøvler på. Så det var bare så skønt.
Jeg havde lige nogle ting jeg skulle have lavet inden vi kunne gå i haven, så tidspunktet for havetid var ved frokosttid, så det var oplagt at tage frokosten i driverhuset.

Det var varmt derinde men også dejligt. Et vindue blev åbnet og døren lod vi også stå åben, så blomsterne derinde kunne mærke foråret, så de ikke bare står der og tror at det er sommer. Så vi startede dagen med en pause. Godt gået ikke sandt :-)

Så godt med energi startede vi op på en af tingene på to do listen, som jeg fortsat har og slet ikke er færdig med endnu - fortsat at fjerne blade, grene og klippe ned.

Pyha, det er meget - jeg synes altså fortsat at der er mange blade i år, synes I ikke også det.
Men vi fik revet blade, revet grene, klippet stauder rene for deres stængler fra sidste år og så gik vi også i krig med efeu´en på pergolaen, som godt nok er vokset meget det sidste år. Den bliver klippet godt hvert år i foråret og lidt senere hen på sommeren, men hold da op, hvor var der meget i år. Så der blev kørt nogen trillebøre om til stakken hvor jeg plejer at smide det, men efterhånden kunne jeg godt mærke at det var ikee der jeg skulle bruge min energi, hvis jeg skulle blive færdig. Så det blev lagt i en stor bunke plus lidt flere.

Og det er ikke engang alle du ser, der ligger flere rundt omkring. I morgen skal jeg have fat på en anhænger, vores har Rasmus nemlig lånt, men jeg mangler den i øjeblikket. Så er det jo godt at der er flere i omegnen.

Men hold da op, hvor den lille næse på den nysgerrige hund har været igang. Der er mange ting der skal checkes når jeg river blade væk i nogle af havens hjørner og kroge. Der lugter sikkert af mus, katte, tudsen, som bor der, løv som er visnet, huse uden snegle med mere. Så jeg skulle virkelig passe på at jeg ikke kom til at ramme ham, for han nærmest gik efter mig eller løvrivens tænder. Sådan har han gjort det meste af den tid vi tog om at færdiggøre det område.

Og endelig blev vi færdig der. Dejligt og så godt.

Så kunne foråret langsomt flytte ind.

Og lige nu er forår for mig - violer. Og jeg er meget betaget af de lilla - blå nuancer. Der er også mange andre flotte planter, men hvis det skal holde en god periode så sværger jeg til violer - hornvioler primært og de nye fine med flæsekant.

Så på det lille bord blev der pyntet i de blå farver.

Der er sikkert nogen der kan huske de her krukker :-) for mange år siden, havde rigtig mange de kinesiske krukker, både de meget store, og de mindre. Jeg har fortsat en del af dem. De har stået i det bagerste hjørne af et hjørneskab, og da jeg ledte efter noget andet sidste weekend kom de frem.

 En anden med mere blå nuancer. Passer utrolig godt til de blå lilla nuancer

Det store blå fad der står på bordet har jeg for flere år siden fået en veninde, som havde den med fra Marokko.

Resten af området vi har ryddet, kom til at se sådan ud og bladene, grene og efeu er kun fra det område der ses på de næste billeder.

Den lille terrasse ved pergolaen. Den blev anlagt for godt 23 år siden. Pergolaen lavede jeg et par efter, hvor der også blev sat lamelhegn op, for at dække lidt for det der ligger bagved, nemlig mødningen. Den er der fortsat, men efterhånden vi får styr på alle de ting der skal være styr på, vil den være tømt, og de transporttårne vil også være væk.

Efeuen er blevet klippet godt op og tilbage, så solen kan titte ind på den lille terrasse. Og da jeg stod der langs med pergolaen og klippede, kom der lige pludselig noget frem, som jeg ikke har set længe. Flere lange skud som nærmest var højere end  pergolaen - det var min første historiske rose jeg plantede i 1993. Jeg mener at den hed madame Plantier eller var det dronningen af Danmark. Jeg kan huske at den var mørk lyserød - pink, og så har den mange torne, rigtig mange :-)
Så måske er jeg heldig at få en rose på den år.

Buskbom - formklippet - der er dog et stykke tid til at de skal klippes igen - men mine store Havehortensia, skal de visne blomster klippes væk, men det plejer jeg først at gøre når jeg kan se hvad der kommer af grønne blade og der ikke er fare for frost
Havehortensia er noget af det første jeg har plantet. Så de fra efteråret 1992 - som er det år, hvor vi overtog gården.

I baggrunden bagved træet anes endnu flere Havehortensia.

Dejligt at bedet som er det største i haven er ryddet. Vi fik lavet meget andet, men det må vente til næste gang der kommer nyt fra Kirstens have.
Men jeg kan sige at det drejer sig de tre stendrenge og deres skål. Og I får to billeder :-)

Jack han er så træt så han er længe gået i hans kurv. Han spiste sin aftensmad hurtig og væk var han - lige så lang han var lå han i sin kurv.

I dag skal vi have fjernet alt affaldet, sået de sidste tagetes og det hele skal sættes ned i driverhuset. Jorden i højkasserne skal kultiveres så jeg på mandag kan lægge de kartofler som trænger til at komme i jorden.
Håber at I også får en rigtig god skærtorsdag :-)
Kh.
fra den snorkende Jack og Kirsten

Louise fra Aalborg

er så bly, at hun ikke engang kan få blikket rettet mod kamerat, når jeg forsøger at fange hendes blik.
Louise kommer fra Aalborg. Jeg stødte på hende på Louise plads midt i en folkemængde, som var alt andet end interesseret i den smukke bly Louise.

Hun stod bare der med blikket rettet ned på det lille bord hun var sat på. Åh tænkte jeg - en så sart og sirlig kvinde, ja nok nærmere frøken - har der intet at gøre der, imellem bøtter med skriften salt og peber, orange plastik halskæder, og bøger som har været gennemlæst 100 gange af ivrige børneøjne, som ville finde ud af hvad der skete med De fem.

Hun måtte med hjem i nogle mere fredelige omgivelser, hvor hun kunne få en behandling som passede til hende.

Så hun blev købt - der blev ikke handlet om prisen - nej, hun skulle bare med. Hun blev pakket godt ind og lagt ned i en gemen plastik pose.
Godt at hun skulle med mig hjem.

Vi havde været til påskefrokost hos Sarah og Kenneth, så det havde været en rigtig hyggelig weekend. Kenneths forældre, søster og hendes dreng, som er så herlig, var også med til påskefrokosten. Så hele lørdagen spiste vi os så mætte, at vi nærmest kunne trille hjem til Sønderjylland. Inden vi tog hjem, var vi ude at gå og på loppemarkedet i Aalborg. Vejret var godt og der var mange mennesker ude at gå og til loppemarkedet.

Og der på dette loppemarked fandt jeg så Louise - min Louise fra Aalborg - som jeg kalder hende.

Da vi kom hjem til Sønderjylland og Jack - sad jeg længe og kiggede på hende - og hun er meget bly, må jeg sige. Så jeg tænkte at jeg måtte kunne gøre noget for hende at hun ikke længere var så genert, og at hun kan vende blikket op. Nok lidt af en umulig opgave.

Men et forsøg skal der være. Lidt sandpapir, og så det meget populære kalk maling, som mange bruger. Lidt hvidt og lidt gråt.
Så begyndte hun at stråle og virker måske ikke længere så ked af det, for hun så lidt anløben ud.

I går havde jeg jo planlagt at Jack og jeg skulle ud i haven og rive blade sammen. Det kunne vi godt glemme alt om for det blæste så meget at bladene hvirvlede rundt, så det ville være omsonst.

Så jeg pyntede istedet for den bly Louise. Og hun kom ned i driverhuset - hun tror at det er et glasslot, men pyt, det må hun - der blev hun stillet forsigtigt på bordet.

Nåh nu har jeg vist skrevet nok, så billederne fortæller resten.

Næsten da. Jeg lavede en krans af hornvioler, resterne af de små påskeliljer, som forlængst er tørret, perlehyacinter, påskeklokkeblomst, vintergækker, grene af pil og ranker af efeu. Alt dette blev viklet om en lille ståltrådkrans og sat fast med sølvtråd af den tynde slags.

Hun smiler lidt mere end hun gjorde da jeg så hende i Aalborg, og man må sige at kransen passer godt til hende.

Louise fra Aalborg er nu flyttet i  hendes glasslot, og hun vil følge årets gang i haven. Og jeg håber at hun med tiden vil leve lidt op, og glemme hendes fortid, for her behøver hun ikke at være så bly.

Kh.
Jack, Louise fra Aalborg og Kirsten.

påskebordet

er dækket. Ikke til middag eller frokost, for vi har ikke rigtig planlagt noget for påsken. Der har været mange ting de sidste mange uger, så vi har nok ikke lige tænkt den tanke med at invitere. Men det kan jo være at vi inviterer spontant nogen til et bid brød og andet godt. Men det vil vise sig.

Uanset hvad, så er der pyntet, for det er vigtigt at det er hyggeligt omkring os, det giver energi og glæde.

Farver er oplagte - varme gul orange farver med lidt grønt - det er jo påske og forår. Min kære bondemand var i sidste uge til generalforsamling ved en af de landbrugsforeninger, hvor han igennem mange år har siddet i bestyrelsen, og da vi ikke længere har køer, har han valgt at stoppe. Så han fik en kæmpe buket blomster - og den var jeg så heldig at få.

Flotte glade nuancer med mange af mine ynglingsblomster. Lige en buket til nu og lige til at gøre en glad.

Buketten er stillet på vores spisebord i stuen, hvor farmors fine påskeløber er lagt på. Hun har en gang for mange år siden broderet denne. Jeg tror hun sagde inden hun blev gift med farfar, så det må have været omkring slutning af 1950´erne.

Åh den er så sød med de forskellige grønne nuancer - de små høns der sidder på deres reder.

Hun må gerne glemme at jeg har lånt den :-) for den er bare så smuk - men selvfølgelig skal hun have den tilbage - hvis hun ikke ligefrem synes at jeg skal "låne" den.

Og så er der lige kommet "lidt" pynt på bordet. De fleste er ved at kende mig og at jeg nok har et pyntegen et eller andet sted, som kommer til udtryk - det kan ikke fortrænges, det kommer bare...

 Og det her er noget ganske særligt - åh ja, i forrige uge fik jeg en pakke med posten. Og i dag er det ikke så tit man for en pakke, som man slet ikke kender noget til. Så pakken blev pakket ud med det samme, jeg nåede ikke engang at få frakken af. Og der i den pakke lå der det flotteste påskeæg -liggende på en rede. Det er simpelthen så kønt med blonder, bånd, ornamenter - etiketter, sløjfe og et lille kors i toppen af ægget. Og det skal jo passes godt på, at jeg har fået det lagt ind i en glasklokke så det kan holde sig pænt.

Er det ikke bare så flot.
Kæreste Charlotte. 1000, 1000 tak for dit fine æg. Det er så flot, og du kan tro at jeg passer godt på det. Knus. Du kan se hendes blog her

Hvis jeg ryster det ganske forsigtig kan jeg hører at der der noget derinde - sikkert et lille æg i det store æg, men det ligger godt derinde, så det får det lov til.

Jeg i den sidste tid selv været i gang med at lave reder, Nogle af dem store - det har været til Fru høne og Fru And. Men jeg har også lavet små reder at birkegrene.

De er også placeret i glasklokker og er pyntet med æg, fejr m.m.

En lille påskehilsen fra påskeharen, som 1. påskemorgen skaber glæde hos små, store og andre, med at lægge sine herlige påskeæg.
I mange år kunne den ikke ligge æggene ude i haven, da vores gamle hund Max, nærmest fulgte påskeharens spor rundt i haven og spiste æggene. Max havde aldrig hørt om at hundene ikke må spise chokolade. Nogen tænker ja, men hvorfor lukkede påskeharen ikke bare for lågen. Det gjorde den skam også, men Max havde lavet sin egen lille indgang fra marken til haven, som havens ejer først fandt da hun havde fået Jack.

Der er nu noget sødt over harer - specielt harekillinger.

Farmors fine løber, nu skriver jeg farmor, det er egentlig min svigermor, men her kaldes hun farmor.

Så nu kan det blive påske for min skyld, jeg har ferie, så jeg har tid hvis der skulle komme nogen forbi, jeg kan altid diske op med en ægge mad, med purløg fra haven og tomater fra købmanden.

God start på påskeugen som starter i dag
Kh.
Jack og Kirsten