søndag den 22. november 2015

Lidt noget andet

Denne weekend har jeg ikke været så meget hjemme, så jeg har ikke nået noget som omhandler julepyntning eller noget der ligner. Men der er sket noget som er endnu bedre, jeg har nemlig sammen med min lille bondemand besøgt Aalborg ungerne. Tja unger er det jo egentlig ikke men voksne børn. Vi har været på besøg hos Sarah som er vores datter og Kenneth, som er Sarahs kæreste, og vores svigersøn. Vi havde det rigtig hyggeligt.
I går tog jeg toget til Aalborg fordi bondemanden først kunne derop hen på aften, men imens hyggede vi - Sarah og jeg. Vi kørte en tur til et lille sted som hedder Hellum hvor vi havde en aftale med Anni. Anni og hendes mand har nemlig et lille sted hvor de har en masse spændende ting og møbler. Så vi fik set en masse og købt lidt forskelligt. Men det viser jeg senere.
I Hellum var der et lille rislende vandløb som hører til den vandmølle som huset ligger op ad. Vandet løber ud en lille sø og det hele ser helt utroligt flot ud - næsten Morten Korch agtigt ud.






I den lille sø svømmede der et svanepar med deres unge. De havde hele søen for dem selv på det tidspunkt. Og det var rigtig hyggeligt at se på, selvom det var meget koldt og det blæste noget.

I dag gik vi så alle fire en tur igennem gaderne i Aalborg. Det er en rigtig hyggelig by og der var godt gang i juleguirlander, juletræer og julehygge.

Specielt oppe på Gammeltorv var der skabt en hel juleby med boder, karrusel og der var mange mennesker som virkelig var i julestemning. Og der, var der ikke faldet et eneste snefnug.




Det er ikke tit jeg sådanne karruseller af ældre karakter, så det var helt hyggeligt.

Der blev også plads til par familiebilleder. Desværre var vores søn ikke med denne weekend, for så havde vi været fuldtalligt, men først et billed af far og datter :-) 

  
Og så var der togføreren af juletoget der synes at vi alle skulle fotograferes og det plejer jeg ikke være så glad for.


Så her er næsten hele familien - Mig, min lille bondemand, Sarah og Kenneth. Vi fryser her med anstand, for vinden kom næsten direkte ind på os.

Efter nogle gode og hyggelige timer vendte vi næsen mod Sønderjylland og fra at være kommet fra intet sne gik der ikke langt tid før vi kunne se følgende. Og jeg kan forstå at der er områder hvor der er faldet meget mere sne. Men smukt var det.



Men da vi kom hjem var der ingenting - slet intet, men det havde regnet og det blæste en del. Så selvom vi bor i et lille land kan der være så stor forskel på vejret.

Jack og jeg sidder lige nu i sofaen og den lille hund er meget mor syg fordi han synes at jeg har forsømt ham. Godt at han ikke ved at på tirsdag tager jeg på to dages kursus hvor jeg først kommer hjem onsdag tidlig aften.

Forsat god søndag aften og kom godt ind i den nye uge
Kh.
Jack og Kirsten

18 kommentarer:

  1. Og jeg kan bevidne, at der ikke var sne i Roost i dag, for jeg kørte lige forbi! Til gengæld lyder det som en rigtig hyggelig Ålborg-tur, hvor julehyggen blev fundet frem. Skønt med familietid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede
      Så kan jeg regne ud at der også har været familietid hos dig :-) siden du har været forbi.
      Ja det har været en dejligt tur. Dejligt at se dem man holder af. Jeg var endda så heldig at jeg også fik hilst på Rasmus vores søn, fordi han havde været hjemme i Roost i dag. Så nu har jeg set alle ungerne i den weekend. Det kan jeg leve længe på.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Godaften Kirsten.Dejlig familietur i havde til Ålborg..................og fine billeder.
    Og det var da godt i ikke fik noget sne med den lange tur.
    Men sne har jeg tilgengæld fået...........og vi er vist en del der viser snebilleder i dag.
    Næsten en ½ m.har vi fået.Og både hæk og buske ligger under sneen.
    Min store thuja har også knækkede grene.Men smukt ser det ud.Og nu har de lovet en rigtig kold nat.............................så godt med en varm brændeovn og et nyt gasfyr.
    Ja!!! Jack har da savnet dig nåd du sådan tager afsted uden ham.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      jeg har været inde at se dine billeder og det er utrolig meget sne der er kommet på Sjælland. Jeg håber at der ikke er sket alt for megen skade på dine planter og buske i haven.
      Sikke heldigt at gasfyret var kommet på plads inden vejret blev så koldt, for ellers kunne det være at brændeovnen ville komme på overarbejde.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  3. Kære Kirsten Det gør da ikke noget, at der ikke er lavet julepynt, du har jo haft en skøn skøn juletur. Hvad er bedre at være sammen med familien. Dejligt at havde så skønt vejr selvom det var koldt. Dejlige billedet. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina.
      Ja det er dejligt at være næsten samlet, det nyder vi alle sammen. Og heldigvis går der ikke så lang tid så er vi forhåbentlig samlet alle sammen igen, for julen nærmer sig uanset om der er pyntet eller ej.
      Vi skal nok nå det vi skal ellers er det nok heller ikke så vigtigt :-)
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  4. Kære Kirsten
    Dejlig med lidt alenetid med datteren, men også med en lille familieudflugt. Fint billede af næsten hele familien. Lykke også at se sønnen, da du kom hjem, det forstår jeg godt, jeg ser jo ikke mine så tit.
    Stakkels Jack som skal være uden mor et par dage, du må have et godt kursus.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Det var rigtig skønt og det kan jeg leve et godt stykke tid på.
      Jack har min kære bondemand som nok skal holde ham ved selskab, selvom det ikke er det samme, men så bliver gensyns glæden større.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  5. Dejligt med sådan en familietur. Her er Samson også frygtelig morsyg og skaber sig som om han ikke har set mig i 14 dage bare jeg har været væk i nogle få timer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita.
      Kender godt den del du beskriver. Det samme her, men Jack ved godt at det er længere tid når jeg tager en bestemt rejsetaske frem, Hvis jeg pakker nogle bestemt ting som hører med til at vi skal i sommerhus er han nærmest med det samme i hans transport, da han ved at han så skal med :-)
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  6. Hej Kirsten!
    Hvor dejligt at se de fleste af jer, det er så skønt at besøge sine unger-sikke en glæde:-)) og Ålborg er en dejlig by. Vores søn bor der også, på 2. år, det giver anledning til udflugter og nye oplevelser, vi har dog ikke mere end en times kørsel derop.
    Sjovt at læse om morsyge hunde også i kommentarerne, vores er også ufattelig morsyg, hi hi de siger han hyler når han ved det er mig der kommer hjem;-)
    Kærlig hilsen og gode kursusdage fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Anette.
      Det er utrolig som de kan binde sig til en, men på den anden side er vi jo også førerhunden, så det er jo egentligt klart at de opfører sig sådan.
      Ja Aalborg er en rigtig fin by og jeg glæder mig til at komme derop igen, forhåbentligt ikke om så længe.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  7. Hej Kirsten, det lyder som et spændende sted i har været dig og datteren :o) det er måske et sted jeg skal besøge engang ? :o)) Det er så dejligt med lidt mor datter tid. Det nyder jeg også :o) Og så kan jeg se at de blevet færdigt med juletorvet i Aalborg, de var ved at stille det op da jeg var deroppe. Godt i kom godt hjem, det var bestemt ikke sjovt at være på vejene her på Sjælland.
    Jeg kan da også melde mig ind i de morsyges hundeklub :o))) Alma hun er ellers vant til at være væk fra mig et døgn af gangen, men alligevel så ligger hun nærmest oven på mig så snart jeg sætter mig og følger mig med øjnene når bare jeg har været ude i et par timer :o)
    Husk at Anette jo ikke bor langt fra Motorvejen ved Randers, hun har jo den skønneste butik :o)
    Rigtig gode kursusdage til dig.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda velkommen i den klub af morsyge hunde. Vi har nu meget sjovt med de små væsner :-)
      Ja det var rigtig hyggeligt på Gammeltorv og det så rigtig flot ud og var meget hyggeligt, selvom det var koldt.
      Ja jeg tænkte også på det da vi kørte forbi søndag eftermiddag, men jeg tror ikke at kunne overbevise min kære bondemand at vi skulle et smut ud til Anette. Men jeg kommer til Aalborg igen, og mange gange, så jeg kommer sikkert en tur ind til Anette.
      Stedet jeg skriver om skal jeg nok fortælle dig om, men det er en lille hemmelighed, så ...
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  8. Sikke en hyggelig tur I havde der :)
    Jeg har kun været i Aalborg en enkelt gang - i 1975! (Nå ja...har også taget bus og toget fra Aalborg station, dengang jeg var censor i Hjørring og toget ikke kunne køre over Limfjorden pga. påsejling, men det tæller vist ikke) men det lader til at være en meget hyggelig by.

    Ja, I blev forskånet for alt for meget sne....vi fik kun 20 cm her....og det var nok til at politiet frarådede udkørsel...
    Jeg har ikke prøvet at køre i glatføre før, så er lidt spændt på hvordan det skal gå...men "heldigvis" (plejer jeg ellers ikke at synes der er noget heldigt ved) har jeg måttet sygemelde mig her til morgen pga. kraftig hoste og forkølelse, så jeg slap da for det glatte vejr i morges.

    SvarSlet
    Svar
    1. åh din stakkel kære Esther. Det er træls når man er skidt og må holde sengen, specielt hoste og en dum forkølelse. jeg håber at du får det bedre.
      Nej vi har ikke fået sne og det har vi heller ikke fået i dag, så vi slipper nok denne gang selvom jeg synes det er rigtig hyggeligt.
      Aalborg er en rigtig hyggelig by, så den er absolut et besøg værd.

      Håber ikke at der er for mange ting i din have der har taget skade af sneen.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  9. Åh, hvor ser det hyggeligt ud! Rart at se jer alle sammen :-) Jeg var også sammen med voksne børn og svigerbørn i går, og det bliver man altså glad af!
    Stakkels, forsømte Jack ;-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det også så hyggeligt og ja Nana det bliver man rigtig glad af.
      Og jack, han er ikke forsømt men bare godt forkælet af hans familie, men sådan er det når man har sådan en som man holder meget af.
      Det lyder godt at læse at du også var sammen med dine børn i går.
      kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten