torsdag den 18. februar 2016

Fragile...

eller skrøbelig må jeg nu nok hellere sige.
I lørdags da jeg var på tur med min veninde Dorte, var vi som tidligere nævnt, på shoppingstur ved Skads Plantecentret.
Og jeg, ganske ærligt, så lod jeg mig friste mange gange på det besøg.

Noget har jeg vist i mine tidligere opslag.

Noget har jeg endnu ikke vist men det kommer nu - for noget jeg  overhovedet ikke kunne modstå var farven gul - gul som solen - gul som varme - gul som forår når påskeliljer står side om side her ude i haven og lyser op.

Så jeg lod mig friste meget, det var jo så billigt 3 stk. for en ti´er, hvor galt kunne det da gå - nej vel. Så der blev købt en bakke med vist et antal gule potter hvor der gennemsnitlig er tre løg i. Og krukker blev der smidt også i den store kurv.
Så var planen at der skulle plantes ud i krukker og så kunne de små påskeliljer tage imod hver dag når man kom hjem fra arbejde......

Men sådan skulle det slet ikke gå - fint vejr har det absolut været siden, men hvad hjælper høj sol fra en klar himmel når grader ligger om natten og morgen på minus grader - så vil der ikke gå lang tid før de små strålende gule hoveder, ville noget så triste ud og slet ikke strålende.

Men hvad gør konen her. ja hun må fylde huset med påskeliljer i stor stil :-)




Og efter at være blevet færdig med at male køkken og stue, hvor der også er sorteret hårdt, ryddet op og rengjort, så kan man da kun pynte med forår og dens snarlige kommen.




Så nu er jeg begyndt at pynte med fragile narcisser.

Jeg havde under min 14 dages maler aktivitet støt på mange ting, som lå gemt i skuffer og skabe. Noget af det jeg blandet andet faldt over var en gammel firkantet trækasse med låg. Den skulle bare ud indtil jeg kom i tanke om Charlotte fra bloggen Hos Villa Fryd, som nærmest maler alt, og hun ville i hvert fald ikke smide en sådan kasse ud. Så den blev stillet til side.
Så i går der jeg var ved at pakke alt malingen til side, fik kassen lige en omgang med vægmaling, nok ikke lige hvad Charlotte bruger, men det er sikkert i hendes ånd at man skal bruge det man har.




Voks havde jeg nu heller ikke, så der blev brugt neutral gl. dags skosværte, det fungerer også fint.


Selve kassen, fik sig nogle bånd limet på den øverste kant - det ene er grønt velour bånd - der er et eller andet over velour som jeg bliver så fascineret af. Kan også huske som barn at det var noget ganske bestemt og røre ved det giver en helt bestemt følelse.


Desuden limede jeg også et smalt hjerte bånd på i en svag cremet farve.

Låget fik også sin helt egen pynt - for et låg er jo låg og det er jo ofte det man se første når man åbner kassen.


Billedet med de to børn mener jeg er min far og hans store søster - min faster - men jeg er ikke sikker. Det var et kopi af et billed - et kopieret billed, så det gjorde ingenting af jeg var kommet til at spilde kaffe på det billed. Så der blev revet lidt i papiret, lidt krøllet og det blev limet på låget. Derefter fik det et lille strøg af den brugte pensel hvor der sad en rest maling. I hjørnet er der sat en lille hvid engel som ligger og putter sig i vat og silkepapir, bedre kan den vist ikke ligge. Den hvide engel er der ikke noget specielt i, da de to, hvis det er min far og faster, begge to stortrives.


Og sådan kom det hele til at se ud


Ved siden af den store trækasse har stillet en mindre æske med chokolade og en rest af de søde roser jeg fik af min bondemand. Han kan lide chokolade - meget chokolade og jeg kan lide blomster - roser - alle former for blomster.


 


Alle de ting jeg har vist i dag står oven på en bord løber, det er ikke fordi jeg bruger bordløber i hver dagen, men denne gang synes jeg at farmor`s fine kniplet bordløber skal på bordet og vises frem. Farmor, som er min svigermor og hun har boet på denne her gård, har kniplet denne bordløber for mange år siden. Hun kniplede fire styk, som jeg mener jeg fik den ene af i forbindelse med min 30 års fødselsdag. Hun har kniplet i en del år og hver i sær i familien har fået et stykke fint håndarbejde i forbindelse med en helt speciel anledning.


At kniple er noget ganske sønderjysk og jeg kan huske som barn var der en lille bitte butik i Tønder, hvor en ældre dame sad og kniplede. Hun solgte hendes fine håndarbejder og jeg tror at hun var kendt ud over landet grænser. 


Nu har jeg vist optaget din tid rigtig meget, og du skal sikkert også mange andre ting i dag, så pas på når du lader dig friste med noget som slet ikke er klar til at komme ud og derfor er fragile :-)

Hvis du tilfældigvis har overset et opslag fra sidste dag som handler om gæk og chokolade kan du fortsat nå at være med. du skal bare klikke her. så kig bare ind og gæt hvad der står med prikker, men pas på at det ikke stikker :-)


Undskyld jeg brugte din tid
Kh.
Jack og Kirsten


6 kommentarer:

  1. Atter engang må jeg trække på smilebåndet og tænke. Den skønneste kæreste Kirsten. Sikke et fortæller gen og et stort hjerte...
    Hvor var det godt du gemt den træ æske. Det havde været synd og skam at smide noget så brugbart ud:)
    Du kan tro jeg har brugt vægmaling, alt det jeg har kunne finde. Jeg elsker maling og bruger blot det jeg har ved hånden. Men skosværte..... den er ny:))))))) Super fed ide må jeg sige det skal afprøves...
    Tak for de flotte ord<3

    Rigtig skøn aften til dig
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte.
      ja det virker på det og påskeæg men om det er så godt at bruge som det voks du bruger det ved jeg ikke. Men jeg brugte hvad jeg havde, og det kunne bruges.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Dejligt indlæg med masser af forårsfarver .Tak for det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt min ven. Dejligt at du kan bruge det
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten.Dejligt at fylde huset med skønne gule blomster til at live op.Og Er det ikke bare dejligt at vi to nu er færdig med at male vores stuer.Og du har så også fået malet dit køkken.
    Har lige haft elektriker til at udskifte alle de gamle stikkontakter.
    Fin udnyttelse af den gamle kasse.Har slet ikke haft tid til nogle kreative sysler på det sidste.
    Rigtig god weekend Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ja min ven. Det er bare så dejligt at være færdig og det er dejligt at det er nymalet og rengjort, opryddet og intet ligger gemt hvor det ikke skal være :-)
      Jeg er nok ikke helt færdig endnu - jo i køkken og stue, men gangen trænger en del, så det skal også lige have en tur og ja så kunne soveværelset også trænge til en omgang, men det må komme som der er tid, jeg skulle jo ikke gerne stå i malebøtten når det er vejr til at komme ud :-)
      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten