mandag den 16. januar 2017

På jagt

kan man egentlig godt sige dette indslag omhandler.
Jeg er på jagt efter gode billeder, så jeg kan skrive til jer. Men det er ikke så let, for haven er gået i dvale og forårsbebuderne er kommet så langt endnu end ca. 2 cm over jorden.

Jamen hvad kan jeg så vise - tja - den aktivitet som er i jorden lige nu. Fuglene, som kommer hver dag og spiser flittig af det foder, dom hænger i træerne tæt ved huset. Der hænger rigtig mange fuglefoderkopper, men alligevel kan de enkelte fugle bruge masse af tid på at skændtes.
Det er specielt Solsortene som skælder ud på hinanden - uagtet at der ligger flere æblerne rundt omkring. Men der er en der har taget styringen, så må de andre vente indtil den bliver mæt.


Jeg ved godt at der er en risiko for at æblerne også bliver spist af andre - gnavere - men de kan også sagtens spise foderkuglerne, som hænger i træerne. Og jeg har ikke set nogen endnu af de bæster, så jeg bilder mig ind at de ikke er i haven.

Men leben er der i kopperne, og det er herligt at følge med, specielt på en dag som i dag, hvor solen skinner og ingen vind. Åh hvor det herligt - det er godt for sjælen og kroppen.

Jeg har mange af de søde frække Spurve - både Gråspurve og Skovspurve- de kommer nærmest i flokke og spiser godt af fodret. De snakker og man kan godt begynde at ane at forårets kulder er ved at komme - især når solen skinner. Der bliver gjort kur til hinanden og konkurrencen opstår - som hanfugl er man jo på jagt efter en sød mage.
Og imellem bliver der spist for deres bruges en masse energi på at bejle.













Og så er der også Mejser, hvor Musvitten er den der kommer oftest. Jeg kan godt lide Mejser, for de er søde at kigge på og der er en vis ro over dem. Måske er det bare noget jeg bilder mig ind, men hyggelige er de.




Det er fantastisk at se de med deres små fødder kan holde sig i bånd og koppen selvom de nærmest hænger med hovedet ned. Flot er den. Også den er på jagt efter fodret, og den kan godt finde på at spise af æblerne nede på jorden - ja selvfølgelig kun når Hr. Solsort ikke er i nærheden. :-)

Engang imellem bliver der stille ude i haven. Og når det gør det, er Jack meget opmærksom. For på jagt er der også andre der i haven. Og det mener Jack ikke at den skal være i haven, for det er hans område.
Den som jeg skriver om bor ude i stalden og af en eller anden årsag har den fundet vejen ud til haven. De andre er fortsat ude i stalden.


Nemlig en kat - Mis - det hedder de alle her - den er killing fra sidste forår. Vi kan desværre ikke komme i nærheden af den og egentlig kan jeg godt forstå det, for når Jack ser den så står han og hyler for at komme ud og jage den væk. Så Mis er på jagt efter en lille lækker steg og Jack er på jagt efter Mis.

Så ja overskriften passer rigtig godt til dette indslag.

Nåh slut for denne gang og jeg undskylder at jeg ikke får skrevet en kommentar til det I skriver, men det varmer at der er så mange gode mennesker i den verden

God dag alle sammen
Knus
Fra
Jack og Kirsten

10 kommentarer:

  1. Dejligt med liv i haven selv om blomsterne sover vintersøvn. Her er det vist mest Bamse der er på jagt efter solsorte når vi går tur.
    Dejlig dag til dig og Jack...håber i har det godt begge to.

    SvarSlet
  2. Vi har også meget glæde af at kigge på fuglenes akrobatik og forarges over den oppustede solsort, der farer fra den ene ende af græsplænen til den anden for at holde de andre solsorte væk, i stedet for i ro og mag at spise et af æblerne. Overgartneren har smidt æblerne så langt fra hinanden som muligt, i håb om at flere kan komme til "fadet". Vi har ingen Jack... så når der bliver stille og jeg får øje på naboens frække gråmis, så farer fru tossehoved (mig) og af døren med højt pssssttt og klappen i hænderne.... mis glor på mig, ryster på hovedet og hvis jeg ser ud til at komme efter ham, løber han ind til sig selv.... men han tøver... for måske kommer jeg ikke farlig tæt på. Dumme kat og dumme mig

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten
    Ja det er godt vi har fuglene i haven at kigge på nu, men det er også godt vi har hundene til at jage katte væk. Her kommer nu ikke så mange katte men så får solsortene sig en flyvetur i stedet, når hundene løber efter dem.
    Dejlig dag til dig
    Knus

    SvarSlet
  4. Skønne billeder-de får simpelthen hjertet til at vokse i stolthed og genkendelse fra egen have. Her har vi også både hund og kat, og katten er den der hapser en fugl i ny og næ, og slæber den med ind. Santa-hunden står bare og gør, han ville aldrig æde en eneste, men at jage dem på flugt er en helt anden sag, den virker ikke, for fuglene driller ham bare:-)))
    Knus Anette

    SvarSlet
  5. Hvor ser det hyggeligt ud med alle dine fugle. Det er i øvrigt en fin ide med alle de kopper :-)
    Her nyder vi også fuglene. Zita hopper rundt efter dem, ufatteligt den ikke kan forstå, at den ikke kan fange dem.
    Det bliver skønt, når det for alvor begynder at røre på sig i haverne, så får vi også meget mere at skrive om ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Kirsten, sikken et liv og em leben der uden for jeres vinduer :o) jeg nyder også at sidde og kigge på fuglene. Her er det mest solsorten og et par kornfede duer der huserer og så har jeg opdage at vi sørme også har fået en Spurvehøg der holder til oppe i det store kastanie træ, derfra har den en god udsigt.
    Masser af kram og varme hilsner fra Linda.
    PS nu kan det snart ikke varer så længe før vi skal op til Rita :o)))

    SvarSlet
    Svar
    1. I skal være velkomne, men i må lige have lidt tålmodighed. Her er haven jo dækket af et tykt lag sne ;o))

      Slet
  7. Solsorte er noget af det mest ufredelige der findes, de under ingen andre noget. Og at katte jager fugle det er naturens orden. Varme hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  8. Kære Kirsten
    Sikke da et dejligt indlæg. Skønne billeder og dejlig fortælling. Blev helt rørt af din dejlige måde at fortælle om både fugle, katte og søde Jack. Idéen med de hængende kopper, blir jeg da helt bestemt nødt til at prøve. Vi har også virkeligt mange fugle i haven, og fodrer også rigtigt meget. Men der kan sagtens blive plads til en flok kopper.
    Hvad putter du i kopperne?

    Ønsker dig en fantastisk dejlig dag
    Knus Lone

    SvarSlet
  9. Hej Kirsten.
    Hvor skønt med alle de fugle i har i haven.
    Her fodre vi ikke, da hundende spiser alt hvad der falder på jorden og derfor får ondt i maven. Til gengæld har vi gratis fugle pool. En plastik underpotte er lavet om til fuglebad, og da den står udenfor vores køkkenvindue kan vi rigtig følge med. Du kan tro der er gang i den, nogen gange endda kø.
    Dyr i haven er en stor glæde.
    Kærligst Heike

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten