En mark af begyndende

farver har min kære mand og jeg set i går.
Vi havde planlagt om morgen at vi ville hen på eftermiddagen køre en tur. Vejret var godt og vi havde ikke rigtig planlagt noget.
Vi ville køre en tur op til Jels sø, og gå en tur. Det er så kønt der. I løbet af dagen modtog jeg så en sms fra min gode kollega Elke, som fortalte at nu var marken, som jeg vil vise billeder fra, begyndt at vise farve.
Så på vej hjem fra Jels sø kørte vi en anden vej.
Marken som ligger imellem Fole og Gram - og de sidste par år, er det blevet sådan at mange kører den vej for at se hvor langt de er - ja, de er? - hvad er det?

Ja det er Tulipaner. En mark med lange rækker af tulipaner. Vidt forskellige tulipaner.

Lige så langt øjet rækker, kan man se tulipaner ved den her mark. Nogle er ved at springe ud, andre står stadig med knop. Men uanset så er det bare et så flot syn for sådan en som mig, en floraman :-)

Ville I ikke også blive betaget af dette syn - en hel mark med bare tulipaner - ikke andet end de skønneste blomster.
Selv jeg kan blive helt tavs af det syn, så de næste mange billeder må I nyde uden min kommentar.

... jeg kan ikke love jer, at jeg ikke kommer til at vise jer flere billeder fra den her mark, for jeg vil køre dertil de næste uger for at følge blomstringen og dens farvepragt når der rigtig er gang i de kønne Tulipaner. Og så kan man kan endda købe tre friskplukket tulipaner for 50 kr. :-) Jeg fik tre bundter af min kære mand, som han havde købt imens jeg tog billeder. Er han ikke bare sød :-)

Tak til Elke som lige sendte en sms :-)
Kh.
Jack og Kirsten.

 Hvis I nu skulle komme i nærheden af Gram, så prøv at kør af den vej der går til Fole. I skal ved Gram slot og deres lader køre til venstre og følge vejen mod Fole. Så kan i lige pludselig se en mark med bare tulipaner. I oktober måned kan man en dag komme og købe løg, som stammer fra den mark.

Det er absolut et besøg værd.

Kastajnetræet

står nede i det bagerste hjørne af haven.
Træet fik min mand i forbindelse med hans 30 års fødselsdag, så det har stået her i haven de sidste 23 år.
Det gik nogle år inden de første lys - som mange kalder dem - viste sig på træet, men efter at have stået i haven i ca. 10 år kom de første tre. Og ungerne holdt i lang tid øje med dem, da det var jo dem som gav kastanjerne. Men der kom desværre ingen.
År efter år stod vi alle ned ved træet når lysene begyndt at vise sig og det ser utrolig godt ud når lysene - blomsten blomstrer.
Der har været kastanjer på træet også sidste år.
Men der er ikke andre end Jack og mig nu står og kigger op i træet - for ungerne er blevet voksne og flyttet hjemmefra.

Så idag gjorde vi det - Jack og jeg lagde os på græsset og kiggede op. Og nu får I lov til at kigge med op i himlen og se alle de smukke tykke grene, med de store knopper, som er ved at springe ud.

Og ja der er små lys på - men de er ikke tændt endnu - så læg du dig bare til rette - det gør ingen ting hvis du lukker dine øjne for et øjeblik :-)

Er det ikke skønt at ligge der - og himlen er så flot - solen skinner 

og det blæser ikke så meget 

Det er med at nyde det for lige om lidt vil man ikke kunne se himlen så meget som nu, for så er bladene sprunget og endnu bedre så....

 tændes lysene i træet, og nogen steder - specielt i de gamle store træer

kan det nærmest se ud som om det er en lysekrone der bliver tændt.

 Er de ikke bare flotte - alle de små knopper, som bliver til en masse hvide blomster.

Nåh det går jo ikke at ligge her - videre.....

Kh

Jack og Kirsten, som kan mærke at det er godt at holde ferie

kamp eller måske

mere krig er der erklæret her. Nu skal det altså være - den går absolut ikke mere. Og til den kamp, som begyndte at i går, er der kun et våben nemlig denne her

Min gode spidsspade, som jeg kalder den. Og krudtet der bruges er knofedt, lidt kaffe på kanden og en god portion - som nok er meget vigtig i denne kamp - stædighed. 

Og hvad er det som jeg har erklæret krig. 

Hestehov.

Det du ser er reelt dens blomst, som er fremme lige. Blomsten er i foråret og resten af sommeren og efterår står bladene, som kan blive meget store. Om vinteren er der ingenting af dem.

 Normalt står de ofte i grøfter eller steder hvor der er lidt fugtigt. De formerer sig ved deres rodskud, og langsomt indtager de områder, og hvis man ikke er over dem, så kan de virkelig tage et stort område.

Og det er det, som er sket de sidste par år. Så nu skal det være. Det skal ikke væk, nej slet ikke, men de skal bare have deres leverum indskrænket. De står langs med stalden i gårdpladsen og de har virkelig bredt sig noget, ja, jeg kunne en gang imellem virkelig føle at de var på vej ind af bagdøren.

Så med kaffe på kanden, godt med tøj på, for det blæste virkelig i dag, gik Jack og jeg i krig. 

Og jeg kan lige så godt sige det - hold da hvor den gjorde modstand - så genstridig og med dens rødder, som kan være op til en mester lang, er det virkeligt en kamp at få den i trillebøren. Men heldigvis har jeg stædighed i større mængder, så der blev virkelig kæmpet.

Området jeg skal kæmpe mig igennem er ikke bare et par meter, men nogle. Ovenstående billed er taget hvor jeg står ved bagdøren og jeg tager billedet op langs med noget af stalddøren. Og nogen steder har Hestehoven bredt sig små 2 meter ud fra muren. Men ikke alt skal væk, men bare en del af det.

Så der blev gravet, samlet, revet og forfra igen. Og engang imellem skulle trillebøren tømmes.

 Og løbet af dagen blev der arbejdet støt, men efter et nogle timer valgte jeg at stoppe, for ryggen brokkede sig. Min kære mand var også kommet hjem fra en fødselsdag og sulten havde også meldt sig, så jeg stoppede for i går. 

Men idag hvis vejret tillader det fortsætter kampen. Og min mand vil hjælpe mig med det sidste og med at køre grus ud på det område hvor der er fjernet 

Hestehov.

Det skal nok blive godt, måske lidt bart i begyndelsen, men om lidt blomstrer kaprifolium´erne som gror op af staldvæggen.

Kh.

Jack og Kirsten.

to mennesker - to stole - en hund

har haft et lille fællesprojekt i går. Det var egentlig ikke meningen at det skulle være et fællesprojekt, men det blev det. Om det er fordi min kære mand ikke har den store tiltro til at hans kone ikke kan håndtere en stiksav - det kan hun - skal jeg påpege - så blev det til et fællesprojekt. Det er hyggeligt med sådan et lille fællesprojekt.

For en del år siden fik jeg fat på to gamle stole med flet sæde, hvilket ikke var så pænt. Så jeg pillede det af og flettede selv to nye sæder på stolene. Sæderne blev den gang flette af pil med bark på. Jeg havde dem i nogle år og på et tidspunkt kom de ned til min mor.
For et par uger siden var hun igang med at rydde lidt op og stolene var sådan set på vej ud, fordi fletværket var ved at gå i stykker.

Så jeg tog dem med hjem. For jeg havde en plan. Jeg har før leget med stole så denne gang vil jeg prøve lidt andet.

Resterne af fletværket blev fjernet. og jeg havde fundet resterne af en træplade.

Og der kommer min kære mand ind - der skulle jo skæres et hul i hvert sæde, og det gøres jo med en stiksav. Jeg har selv en som jeg har brugt flere gange - men det havde han åbenbart glemt.

Han er jo så sød og hjælpsom så en to tre... så var der hul i hvert sæde

 Der blev målt, regnet, målt, sat streger og målt

Der blev fundet en skål som måske kunne bruges - tja er er den ikke lidt lille - jo det er den nok - hvad har du så der kan bruges, blev der spurgt. Man skal ikke i sådan et fællesprojekt bruge for meget tid til at tænke... så der blev hurtig fundet to andre skåle som var større.

Og blev der savet, checket, savet og så var der hul - Kirsten det ligner jo en ... nej Egon det er ingen pottestol - så blev der grinet... Ja jeg tror at han engang imellem synes at hans kone har nogen skøre ideer.. det har hun sikkert også :-)

Skålene blev fyldt med jord og blomster. Og der blev også husket at bore huller i skålen så vandet kan komme væk.
Af blomster brugte jeg 2 Jacobstige som blomstrer med lys lilla blomster og hornvioler som jeg holder sådan af.

 

Derefter kunne de komme i hullet og stolene blev placeret ved havelågen, der hvor den blå kommode blev sat sidste år. Den var ikke længere så pæn. Så væk med den.

Og sådan blev det så ved havelågen

Efterhånden som violerne og Jacobstigen vokser vil man ikke kunne se pladerne hvor skålene er sat i. Udover de blomster der er plantet har jeg også sået tallerkensmækker, som forhåbentlig vil komme og vokse op, ind, ned og rundt om stolen.

Det ser helt hyggeligt ud med de gamle stole som blev genanvendt for 3. gang :-)

Og Jack - ja han nyder at han har 14 dages ferie - og det første projekt på listen kan sættes done ved.
Fortsat god søndag ønskes alle
af feriefolket fra Kirstens Have :-)