fredag den 30. december 2016

På hæld

kan man godt sige det er i dag. På søndag starter et helt nyt og frisk år - 2017 og i morgen er det Nytår.

2016 har for mig været et noget specielt år. Året har lært mig meget, givet mig nogle ting at spekulere over og der er en del som jeg skal ændre. Men summen af 2016 har været med at jeg har det bedre, noget bedre end jeg havde i foråret. Det er jeg glad for. Der er stadig ting at arbejde med men efterhånden kommer det også på plads, hvis sige det sådan.
Jeg er delvis rask meldt med 22 timer pr. uge og har igen klientopgaver. Dejligt at være tilbage, selvom det er hårdt og hovedet er træt.

Nåh ikke mere om det.

Haven har sandelig kunne mærke at den har været brugt som terapirum, for et sted Jack og jeg har været fra maj til langt ind i efteråret, er vores dejlige have.
Der er gravet, plantet, lavet nye bede, lagt sten og nye som huse er kommet til.
Det er blevet godt og jeg er glad for hvert en cm2 vi har været i gang med.

Haven har været rigt blomstrende og den har givet mig så meget glæde og energi. Så jeg glæder mig til at vi lige om lidt kan begynde at arbejde derude igen
'

1. januar 2016, en klar frostdag hen på eftermiddagen.







 et strejf af sol og varme den 12 marts 2016 - åh jeg kan mærke længslen efter at kunne komme i haven. 


pilens små bløde gæslinger viser sig også.




Den hvide japanske kirsebærtræ blomstrer og humlebierne drikker lifligt af blomstens nektar.





og narciserne  står og svejer frem og tilbage.  Glade farver stråler fra steder, hvor alt andet først nu begynder at vise at der er liv i dem.





Akelejer varmer sig i solen varme stråler i maj, og det nu forsvundne Kastanjetræ lyste flot med sine fine lampetter i dens top.


Og så et batteri af nogle af de herlige sommerblomster, stauder og ikke mindst roser som har skabt os en glæde sidste sommer.



















































 Åh Jack og jeg kunne vise jer mange flere fra haven. Men den lille hund er blevet træt af at kigge på billeder fra et helt.

Så vi vil bare ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår. Vi håber at I kommer alle sammen godt ind i det nye år, og vi glæder os til at haven langsomt begynder at vågne op fra sin dvale tilstand.
Men vi er specielt glade for den opmærksomhed og støtte I har givet mig.

Godt Nytår

onsdag den 2. november 2016

Binderi

er begyndt her. Jeg har bundet forskellige kranse, som primært er af buksbom og andet grønt. Ved nogle af dem er der bundet de små Ellekogler med ind og andre består kun af buksbom.

Der sker ikke så meget her hos mig lige nu. Jeg er så småt begyndt at gå i gang med juleri, hvilket jeg synes er hyggeligt. Der kan gøres en del, hvis man har lyst, men man kan også gøre det enkel. Men skal gøre det lige som man gerne vil have det.

Det går fortsat fremad i mit liv og det er ganske dejligt. En gang imellem viser depressionens sit fæle ansigt, men heldigvis er jeg ved at have så meget energi at den bliver jagtet væk. Men jeg må sige at jeg nok er lidt træt, om det er vejret, en regulering af mit medicin, depressionen og at jeg er igang på arbejde - virksomhedspraktik - tja, det er nok summen af det plus mange andre ting. Jeg må have tålmodighed for det tager tid.

Men det jeg vil vise jer denne gang er en krans, nu hvor det handler om at binde. Den er bundet af noget grønt - kan ikke huske hvad den hedder - og tørret Havehortensia. Den har nemlig en historie bag sig.


Den dag da jeg begyndte i min virksomhedspraktik for snart 4 uger siden, stod der en vase med tre grene af en Havehortensia. Utrolig flot purpurlilla farve. Dem plus nogle fine Dahlia havde nogle af mine søde kollegaer sat ind på mit kontor som velkomst. Derfor var det naturligt for mig at de skulle tørres, så jeg har glæde af dem meget længere tid.




Så små bukter af den kønne blomst blev klippet af og bundet ind i kransen. Jeg binder på en oval cirkel, som er lavet af hegnstråd og den er beviklet med grøn blomster tape.


Man skal ikke klemme blomsten for meget, for så smuldre de fine små blomsterblade.


Kransen skal nok bruges ude i haven på det bord, som jeg arbejder på at pynte op i lidt efterår - jule pynt. Men det kan også være jeg synes det er lidt synd, så kommer den til at hænge indendørs.


Jeg håber ellers at I alle har det godt.
Knus herfra
Jack og Kirsten.