For pokker da osse

hvor er tiden blevet af. Ja den er nærmest forsvundet må jeg indrømme. Om det er fordi min tidsfornemmelse ikke helt er hvad den tidligere har været eller? Tja jeg ved det ikke helt, men jeg tror at det er min fornemmelse for tid, som ikke er helt som den bør være. Så det er rigtig godt at der findes elektroniske kalendere, som kan være med til at holde mig ajour med hvilken dag og uge det er. For uden sådan en ville jeg ikke kunne overholde aftaler - og jeg må indrømme, at der desværre glemmes aftaler.
Men det skal jo slet ikke handle om kalendere - men om haven. Min herlige have, som jeg hver dag er ude i. For den glemmer jeg ikke - nej slet ikke.
Tiden står heller ikke stille derude i haven og jeg ved ikke om I har det på samme måde, men jeg synes at en del er tidligere fremme end ellers. Om det virkelig er sådan er uvist eller om det min oplevelse af haven er mere intens end elles, kan også være årsagen.

Men haven er i fuld gang med at vise alle dens forårs skønheder. Og jeg synes det er en herlig tid - så livsbekræftende. Samtidig er haven også i fuld gang med at gøre klar til den næste sæson og det bliver en herlig tid, som jeg glæder mig til at nyde. Ingen store projekter - kun nydelse og se alt hvad der kommer.

Men lad mig starte og som I sikkert allerede har set, har jeg endnu ikke lært at fatte mig i korthed. :-)

For mig er forår Hornvioler og en masse andet. Men når de første Hornvioler kommer frem, kan jeg slet ikke lade være. Min trang til forårsblomster går simpelthen i udbrud. Jeg spotter hvert et sted, hvor man kan få Hornvioler, så min lokale blomsterpusher ved, at jeg ikke kan styre mig, hvis jeg kommer forbi.
Så "lidt" er der kommet til af Hornvioler, men slet ikke som jeg plejer. Men søde er de og jeg bliver bare glad af dem for det virker som om de har et ansigt.
De søde små Perlehyacinter, plejer jeg at smide i jorden, når de ikke længere er så kønne og de kommer igen året efter - det er dejligt med genbrugsglæde. Det gør jeg altid med løgplanter.

Men hvad sker der i jorden?
ja der pibler det. Primula,Narcisser, Tulipaner og Liljerne er begyndt at komme op af jorden.

Den hvide Kugleprimula er afblomstret eller den kunne ikke holde ud at Jack jagtede Solsorte. Sådan er det jo.

Snepryd er også i fuld gang med at vise sig og den lille klokkeblomst - tror jeg den hedder - viser sig også rundt omkring i haven. De har de med at komme op rundt omkring. Ofte aldrig der hvor de engang blev sat.

De ser lidt medtaget ud efter Påskens regn. Det kan selv den skønneste blomst i længden ikke holde til.

Scilla er ikke så vidt endnu, men deres grønne blade vokser ihærdigt, så lige pludselig viser de sig rundt omkring i haven.

En af mine ynglings forårsbebuder er Narcisser -åh de lyser så fint op selv på en grå vandfyldt dag. Og jeg er ved at have en del. Navnene tja det har jeg forsømt ved dem, men de løg jeg lagde sidste år, har jeg sat skilte ved. Men jeg viser bare billederne ellers er jeg bange for at I falder i søvn.

ja det var et lille udsnit af hvordan det ser ud i øjeblikket. Men der er meget mere end det, men det vil jeg vise mere i slutning af denne uge for så er der sikkert mere at vise end Narcisser :-)
Selvom det er noget tid siden jeg har været på, så er I ikke glemt. Jeg glæder mig specielt til blogtræf i Kolding hvor jeg håber at I kommer.

Knus

Jack og Kirsten

Vårens iris

er sprunget ud her i haven. Nede under bøgehækken ved driverhuset, står de i læ.
Jeg havde egentlig glemt alt om dem, så derfor er glæden bare står.

Jack jeg går tur i haven hver dag. Og der begynder så småt at ske noget derude, små tegn på at foråret er kommet og tiden vi går i møde bliver varmere og lysere. Dejligt.

Dejligt når alt går i den rigtige retning. Både i forhold til vejret og helbred.

Det er en lang proces hvor det enkelte gange går tilbage men heldigvis hyppigt fremad.

På jobbet går det også godt. Er raskmeldt. Der er nogle opgaver, som jeg pt ikke løser, men så har jeg bare fået andre. Jeg er glad for at komme på arbejde, selvom angsten den stadig styrer rigtig meget - for meget.

Men jeg glæder mig til en ny havesæson, hvor der ikke er nogen større projekter, men at nyde og se hvordan haven udfolder sig. 

Knus

Jack og Kirsten.

ÅH jeg vil have mer...

af det vejr vi har haft de sidste to dage - sol - for hvor det bare var et skønt vejr i fredags og i går. Så Jack og jeg var ude i haven og lave lidt, bare sådan lidt kratten i jorden, rive grene væk og fjerne nogle af de kedelige indtørret blade fra Hostaerne. Så dejligt at mærke solen bage på kinden og det begynder langsomt at krible inden i os begge, for fornemmelserne for forår ligger inde i kroppen og venter bare med længsel på at det snart er så vidt.

Men jeg tænker at der sikkert er mange der føler sådan.

Og så hvad er det nu for nået. Søndag, og vejret er bare til at blive trist af, ja rigtig trist, for to dage med det bedste vintervejr, er der i dag et vejr som bare er så gråt, disset og det små regner - slet ikke noget udevejr.

Så er det bare så godt at foråret kan hives indenfor i form at mange forskellige løgplanter. Lige nu er det Perlehyacinter der er et hit hos mig, og vi har en potte stående på spisebordet, så man kan sidde og se på de små søde og smukke blomster den har, Små lilla klokker, som "hænger" på rækker og spidser til i toppen.

Åh sikken glæde de kan skabe og de kan næsten få en til at glemme at det stadig er vinter og 5 dage ud af syv dage er grå triste dage. Så¨det er med at suge til sig og huske at det er de små ting som har betydning og efter regn kommer der sol. :-)

God søndag til jer alle herfra

Knus

Jack og Kirsten

Søndagstur

på Hvidbjerg Strand, var min kære mand, Jack og jeg på en lidt kold søndag. Solen så vi ikke, men lysets farve var lidt specielt.
Dejligt at blive blæst lidt igennem og mærke kinderne.

Smukt er det ved stranden og skønt at stå at kigge derud over havet, hvor intet andet end vand og himmel kan ses.

Fortsat god Søndag :-)

På jagt

kan man egentlig godt sige dette indslag omhandler.
Jeg er på jagt efter gode billeder, så jeg kan skrive til jer. Men det er ikke så let, for haven er gået i dvale og forårsbebuderne er kommet så langt endnu end ca. 2 cm over jorden.

Jamen hvad kan jeg så vise - tja - den aktivitet som er i jorden lige nu. Fuglene, som kommer hver dag og spiser flittig af det foder, dom hænger i træerne tæt ved huset. Der hænger rigtig mange fuglefoderkopper, men alligevel kan de enkelte fugle bruge masse af tid på at skændtes.
Det er specielt Solsortene som skælder ud på hinanden - uagtet at der ligger flere æblerne rundt omkring. Men der er en der har taget styringen, så må de andre vente indtil den bliver mæt.

Jeg ved godt at der er en risiko for at æblerne også bliver spist af andre - gnavere - men de kan også sagtens spise foderkuglerne, som hænger i træerne. Og jeg har ikke set nogen endnu af de bæster, så jeg bilder mig ind at de ikke er i haven.

Men leben er der i kopperne, og det er herligt at følge med, specielt på en dag som i dag, hvor solen skinner og ingen vind. Åh hvor det herligt - det er godt for sjælen og kroppen.

Jeg har mange af de søde frække Spurve - både Gråspurve og Skovspurve- de kommer nærmest i flokke og spiser godt af fodret. De snakker og man kan godt begynde at ane at forårets kulder er ved at komme - især når solen skinner. Der bliver gjort kur til hinanden og konkurrencen opstår - som hanfugl er man jo på jagt efter en sød mage.
Og imellem bliver der spist for deres bruges en masse energi på at bejle.

Og så er der også Mejser, hvor Musvitten er den der kommer oftest. Jeg kan godt lide Mejser, for de er søde at kigge på og der er en vis ro over dem. Måske er det bare noget jeg bilder mig ind, men hyggelige er de.

Det er fantastisk at se de med deres små fødder kan holde sig i bånd og koppen selvom de nærmest hænger med hovedet ned. Flot er den. Også den er på jagt efter fodret, og den kan godt finde på at spise af æblerne nede på jorden - ja selvfølgelig kun når Hr. Solsort ikke er i nærheden. :-)

Engang imellem bliver der stille ude i haven. Og når det gør det, er Jack meget opmærksom. For på jagt er der også andre der i haven. Og det mener Jack ikke at den skal være i haven, for det er hans område.
Den som jeg skriver om bor ude i stalden og af en eller anden årsag har den fundet vejen ud til haven. De andre er fortsat ude i stalden.

Nemlig en kat - Mis - det hedder de alle her - den er killing fra sidste forår. Vi kan desværre ikke komme i nærheden af den og egentlig kan jeg godt forstå det, for når Jack ser den så står han og hyler for at komme ud og jage den væk. Så Mis er på jagt efter en lille lækker steg og Jack er på jagt efter Mis.

Så ja overskriften passer rigtig godt til dette indslag.

Nåh slut for denne gang og jeg undskylder at jeg ikke får skrevet en kommentar til det I skriver, men det varmer at der er så mange gode mennesker i den verden

God dag alle sammen
Knus
Fra
Jack og Kirsten