Et lunefyldt forår

må jeg sige det er. Vejret har været omskiftelig. I går fik vi sne, så sneploven blev atter spændt for lastbilernes snuder. Koldt og blæssende var det også.
På denne langfredag har det været en solrig dag, og noget af tiden blev også brugt ude. Energien var ikke i høj niveau, for i går var i et smut oppe ved Sarah, Kenneth og Frederik, som er godt 2½ måned. En hyggelig og dejlig dag. Det kan så bare mærkes i dag, men pyt.

Havens gule Krokus har blomstret i et stykke tid, men nu er de flotte lilla endelig kommet frem. Jeg var begyndt at spekulerer på om de var forsvundet efter sidste års omrokering i det bed, havde betydet at de var forsvundet.

Men nej, heldigvis, for jeg synes de er utrolig flotte.

De står imellem vintergækker, og om en måneds tid vil man også kunne se de Hosta, der hviler neden under sne, blade og fine løgplanter.

Jeg synes også at de gule Krokus er fine, men de lilla farvede er nok mine favoriter. Er jeg ene om det?

De lidt lysere er i bedet. Jeg tænker at jeg i min kalender skal have notret at jeg i efteråret, skal have lagt nogle flere Krokusløg.

Også af den her farve

Fortsat god påske til jer alle 🐣🐤🐥🐣

knus
Jack og Kirsten

Have sæson

er startet i Kirstens Have.
I dag har vi været ude et par timer, både for at rive blade væk, men klippe lidt hist og pist. Tempoet er ikke så højt, men pyt. Men jeg må også indrømme, og det er jeg nok mest ked af, at depressionen og den medicin jeg får, har betydet at der er kommet adskillige kilo på kroppen. Så det var sørme hårdt, at skulle arbejde i forskellige kropstillinger, som jeg slet ikke er vant til.
Så det har ikke været et kønt syn.

Ikke mere om de kilo´er der er for mange af. Så interessante er de heller ikke.

Det jeg synes er interessant, er  de to store baljer.

Jeg har nemlig været så heldig at få lov til at grave nogle vintergækker op hos min nabo. De har en del, så beskeden var at jeg bare kunne grave dem op jeg ville. Sikke et vidunderlig svar. Så Egon og jeg var deroppe med baljer og spade. Lidt af hvert blev det til.
Store klokkeformede, smalle, fyldte og sikkert flere forskellige slags.

De fleste skulle hovedsaglig plantes i bedene langs husets gavl. Det bed blev anlagt for ca, 3 år siden. Det blev dengang plantet til med mange forskellige slags stauder samt blev der lagt en masse narcisser. Stauderne er borte. De kunne ikke trives der fordi vinden som ofte kommer fra vest, slog ned i stauderne, når den forinden havde ramt væggen. Det meste lå lags med jorden.

Så der blev i det ene bed plantet Snedriverbuske, og de står der rigtig godt. Der er fortsat en masse narcisser, men også en række Hosta langs med stenkanten.

Mens blade, grene og rester fra sidste sæsons planter, blev revet væk, kunne jeg gå og planlægge, hvor alle de fine gækker skulle sættes.

Nu er de plantet rundt omkring i haven og jeg synes at de lysner utrolig meget, for selv om meget er på vej op, så se det noget bar ud, når skidtet er fjernet

I morgen, hvis vejrguderne tillader det, skal vi ud igen. Hvis jeg tager lidt af gangen kommer jeg vel igennem det 😄

Iøvrigt faldt vi over denne her. En dyb lilla Våriris. Utrolig flot.

Knus

Jack og Kirsten

ovenover de mørke skyer

skinner solen. Det er dejligt at tænke på i de her dage, hvor de regner, er diset, blæsende og vandkoldt.
Heldigvis så ser vi da solen engang imellem, men der går bare lidt for meget tid ind i mellem.

Men uanset hvordan vejret arter sig, så er vi ude og inspicerer hvad der sker i bedene.

Mange løgplanter er begyndt at presse deres blade op af jorden, og var det ikke fordi at det er så vådt, ville man kunne se jorden give sig - :-) sludder selvfølgelig kan man ikke det. Men det er da en dejlig tanke.

Men noget mere end grønt er der at se. Ikke meget men alligevel så meget at det skabe en glæde hos mig. Den første vintergæk. Lidt forkommen, men køn er den.

Den første er altid noget særligt - det er glæden og det at mærke at det begynder lige om lidt, alt det som jeg længes efter.

Men heldigvis kan man jo også købe sig lidt blomster glæde - et bundt Tulipaner og Hyacinter - dejligt.

Tingene begynder iøvrigt at falde i hak. Der er store forandringer undervejs og heldigvis er det fortsat de gode forandringer. I sidste uge skulle jeg træde for rehabiliterings teamet med henblik på en fleks ordning. Efter at jeg blev rask meldt i marts sidste år har der ikke været nogen fremgang, nok mere den anden vej. Dette har betydet at jeg ikke har kunne varetage mit arbejde i fuldt omfang, så jeg har sammen med min arbejdsgiver og kommune arbejdet henimod denne her ordning. Teamet indstillede og i dag kom afgørelsen. Fra den 1. februar 2018 er jeg i en midlertidig fleks ordning, hvor jeg er på arbejde i 20 timer men har 10 timers effektiv arbejde. Det har været en svær proces, men jeg har heldigvis oplevet støtte af kollegaer og familie. Så jeg kan kun sige at jeg er blevet behandlet så godt. Og det er jo dejligt når det er svært

Der er sikkert nogen der tænker er det noget at være glad for  - ja kan jeg kun svare, for jeg må bare erkende at jeg bliver mere syg hvis jeg skal arbejde 37 timer og det er jeg ikke interesseret i, da jeg synes følgerne af depressionen har givet mig nok af udfordringer. Der har været mange undersøgelser, erklæringer, beskrivelser og alt hvad der kunne bruges er blevet brugt.

Men ellers går det stille og rolig. Vores barnebarn trives og den lille familie i Klarup har det godt.

Jeg håber at I har det godt og om lidt er det februar - dejligt at tiden går forholdsvis hurtig.

Kh
Jack og Kirsten

Sikken en uge

som slutter med så fint vejr som sol og sky fri himmel.
Min svigerfar ville sige det er fordi han idag fylder 83 år og vejret så kun kan være godt. Det kan man jo kun give ham ret i.
Vejret i dag bød jo også til at komme en tur ud i haven. Ganske kort, for det kan godt være at solen skinnede, men vinden var noget bidende.
Jack og jeg var på en fælles snuse tur og vi faldt da også igen over Julerosen som bare blomstrer så fint.

Dejligt at stå at kigge på.

Noget andet som også er dejligt, er ham her

Vores første barnebarn, som kom til verden den 12 januar. Han er bare så skøn og sød, så vi måtte selvfølgelig op og hilse på ham i fredags. Dejligt med sådan en lille ny, det giver et lille energi boost. Den lille familie har det godt og de er i dag kommet hjem til dem selv.

Kh

Jack og Kirsten.

Hej

jeg er her endnu, selvom der har været en larmende tavshed herfra.
Lysten har været der, men energien har bare ikke været der, så det eneste der er kommet er billeder med meget lidt tekst til og det har været på Facebook.
Jeg håber at 2018 bliver anderledes end det foregående år, ja det kan det næsten kunne blive.

vintergækker 2017

Der er nogle ting som jeg går og håber falder på plads inden for den næste tid. Ting som har stor indflydelse på min hverdag og arbejdsliv, men jeg ser positivt på det, så jeg tænker at det nok skal falde på plads, som jeg ønsker mig

 tulipaner 2017

Men heldigvis så går dagene raske. Årets vintergækker´ grønne spidser er kommet 2 cm over jorden, så det nærmer sig - åh hvor jeg bare glæder mig til at kunne komme ud og være i haven, så sommerblomster, lægge de liljeløg jeg har liggende i garagen og alt det som er så godt ens sjæl og hjerte

Selvom jeg har forsømt bloggen så meget, så håber jeg at vi kan få nogle timer sammen i dette her år. Jeg har i hvert fald planer om at angsten skal trodse´s og jeg skal ud at se hvad der rør sig rundt omkring.

Stort knus herfra
Jack og Kirsten

Søndagstur

vil jeg tage jer på. Det er ikke nogen lang tur, så madpakke og vandflasken behøves ikke denne gang.
Men du kan bare læne dig tilbage og slappe af.

Turen går fra det lille gartneri - forbi den hovedløse dame, en tur på bjerget og igennem pergolaen.

Vi håber at I nød turen. Jeg overvejer at holde åben hus, men det bliver først til næste år, hvis jeg gør det. Men ved ikke rigtig om tør, for det virker lidt grænseoverskridende.
Knus
Jack og Kirsten

On the top

i bjerglandskabet, referer til havens højeste punkt.
Bedet er kommet til sidste år, da vi fælde de 13 store Poppeltræer, der stod langs med haven og skærmede for møddingen og gylletanken.
Vi kunne fjerne de 11 stubbe, men de sidste 2 kunne vi ikke få væk og heldigvis for det. For nu er der et bed, hvor de 2 stubbe danner rammen.

Sidste år så det hele sådan ud:

Da var jeg begyndt at plante bedet til med blomster og fjerne nye skud på de to stubbe.

Billederne er ikke engang 1 år gamle. Og nu vil jeg vis hvordan det ser ud på haven top.

Som det kan ses er der ikke meget ledig jord tilbage.
Beplantning er lidt variget. Der lidt græsser, stauder og efeu. Ja også fingerbøl, dem er der en del af.

Der er også andre stauder f.eks storkenæb, solhat, men de blomstrer ikke endnu. Jeg synes selv at det er utrolig flot og spændende bed, og det er lidt sjovt at følge

I morgen er der træf i Geografisk Have i Kolding. Jeg håbet at vi mødes der :-)

Kh
Jack og Kirsten