Bang

sagde det i går. En kombination af sol og varme fik det til at springe ud i fuld flor.

Det er ikke er farligt bang, men en af de gode og behagelige slags.

Det er mit Japanske Kirsebærtræ som lige nu står i fuld flot. Brumbasser og andre insekter, sværmer fra blomst til blomst, og de er nærmest fulde af alt den nektar de indtager.

Jeg synes at det er flot i år, for det har været længe siden at den har haft så mange blomster.

Knus
Jack og Kirsten

Overalt

pibler der op af jorden  forskellige løgplanter. Nogen mere planlagte end andre. Specielt den søde Snepryd kommer frem alle mulige steder.

Men det gør nu ikke noget for den er så fin med den blålilla blomst med en hvid midte. Når solen skinner, og det kan man vist sige den har gjort sidste weekend - vi havde her i det sønderjyske nærmest sommerlige tilstande med temperature på 22 grader - åbner de op til fuld skue.

Så jeg har små blålilla klatter rundt i haven, som nærmest smiler til en, når jeg kommer forbi.

Knus
Kirsten

Forårsbad

kan jeg vist godt kalde det jeg så, da jeg stødte på Hr. Brum Brum.
Først havde jeg slet ikke set den, men lyden af en Brumbasse fik mig til at kigge op. Jeg stod og kiggede på en af mine Primula,  da en brumlyd, brudte min koncentration.

Den første i år for mit vedkommende - en herlig fornemmelse - endnu et tegn på forår.
Bare så skønt, så derfor fulgte jeg også med i dens færden nede i den lilla Krokus.

Den sultne Brumbasse nærmest dykkede ned i blomsten - og kørte rundt omkring dens støvdrager for at samle nektar.
Den fik ikke for meget, og den havde så travlt at den slet ikke fornemmede at den blev betragtet.

Men brumbasserne har travlt - så lige så hurtig den var kommet, lige så hurtig var den væk. Men det var et dejligt syn.

Knus
Jack og Kirsten

Et lunefyldt forår

må jeg sige det er. Vejret har været omskiftelig. I går fik vi sne, så sneploven blev atter spændt for lastbilernes snuder. Koldt og blæssende var det også.
På denne langfredag har det været en solrig dag, og noget af tiden blev også brugt ude. Energien var ikke i høj niveau, for i går var i et smut oppe ved Sarah, Kenneth og Frederik, som er godt 2½ måned. En hyggelig og dejlig dag. Det kan så bare mærkes i dag, men pyt.

Havens gule Krokus har blomstret i et stykke tid, men nu er de flotte lilla endelig kommet frem. Jeg var begyndt at spekulerer på om de var forsvundet efter sidste års omrokering i det bed, havde betydet at de var forsvundet.

Men nej, heldigvis, for jeg synes de er utrolig flotte.

De står imellem vintergækker, og om en måneds tid vil man også kunne se de Hosta, der hviler neden under sne, blade og fine løgplanter.

Jeg synes også at de gule Krokus er fine, men de lilla farvede er nok mine favoriter. Er jeg ene om det?

De lidt lysere er i bedet. Jeg tænker at jeg i min kalender skal have notret at jeg i efteråret, skal have lagt nogle flere Krokusløg.

Også af den her farve

Fortsat god påske til jer alle 🐣🐤🐥🐣

knus
Jack og Kirsten

Have sæson

er startet i Kirstens Have.
I dag har vi været ude et par timer, både for at rive blade væk, men klippe lidt hist og pist. Tempoet er ikke så højt, men pyt. Men jeg må også indrømme, og det er jeg nok mest ked af, at depressionen og den medicin jeg får, har betydet at der er kommet adskillige kilo på kroppen. Så det var sørme hårdt, at skulle arbejde i forskellige kropstillinger, som jeg slet ikke er vant til.
Så det har ikke været et kønt syn.

Ikke mere om de kilo´er der er for mange af. Så interessante er de heller ikke.

Det jeg synes er interessant, er  de to store baljer.

Jeg har nemlig været så heldig at få lov til at grave nogle vintergækker op hos min nabo. De har en del, så beskeden var at jeg bare kunne grave dem op jeg ville. Sikke et vidunderlig svar. Så Egon og jeg var deroppe med baljer og spade. Lidt af hvert blev det til.
Store klokkeformede, smalle, fyldte og sikkert flere forskellige slags.

De fleste skulle hovedsaglig plantes i bedene langs husets gavl. Det bed blev anlagt for ca, 3 år siden. Det blev dengang plantet til med mange forskellige slags stauder samt blev der lagt en masse narcisser. Stauderne er borte. De kunne ikke trives der fordi vinden som ofte kommer fra vest, slog ned i stauderne, når den forinden havde ramt væggen. Det meste lå lags med jorden.

Så der blev i det ene bed plantet Snedriverbuske, og de står der rigtig godt. Der er fortsat en masse narcisser, men også en række Hosta langs med stenkanten.

Mens blade, grene og rester fra sidste sæsons planter, blev revet væk, kunne jeg gå og planlægge, hvor alle de fine gækker skulle sættes.

Nu er de plantet rundt omkring i haven og jeg synes at de lysner utrolig meget, for selv om meget er på vej op, så se det noget bar ud, når skidtet er fjernet

I morgen, hvis vejrguderne tillader det, skal vi ud igen. Hvis jeg tager lidt af gangen kommer jeg vel igennem det 😄

Iøvrigt faldt vi over denne her. En dyb lilla Våriris. Utrolig flot.

Knus

Jack og Kirsten

ovenover de mørke skyer

skinner solen. Det er dejligt at tænke på i de her dage, hvor de regner, er diset, blæsende og vandkoldt.
Heldigvis så ser vi da solen engang imellem, men der går bare lidt for meget tid ind i mellem.

Men uanset hvordan vejret arter sig, så er vi ude og inspicerer hvad der sker i bedene.

Mange løgplanter er begyndt at presse deres blade op af jorden, og var det ikke fordi at det er så vådt, ville man kunne se jorden give sig - :-) sludder selvfølgelig kan man ikke det. Men det er da en dejlig tanke.

Men noget mere end grønt er der at se. Ikke meget men alligevel så meget at det skabe en glæde hos mig. Den første vintergæk. Lidt forkommen, men køn er den.

Den første er altid noget særligt - det er glæden og det at mærke at det begynder lige om lidt, alt det som jeg længes efter.

Men heldigvis kan man jo også købe sig lidt blomster glæde - et bundt Tulipaner og Hyacinter - dejligt.

Tingene begynder iøvrigt at falde i hak. Der er store forandringer undervejs og heldigvis er det fortsat de gode forandringer. I sidste uge skulle jeg træde for rehabiliterings teamet med henblik på en fleks ordning. Efter at jeg blev rask meldt i marts sidste år har der ikke været nogen fremgang, nok mere den anden vej. Dette har betydet at jeg ikke har kunne varetage mit arbejde i fuldt omfang, så jeg har sammen med min arbejdsgiver og kommune arbejdet henimod denne her ordning. Teamet indstillede og i dag kom afgørelsen. Fra den 1. februar 2018 er jeg i en midlertidig fleks ordning, hvor jeg er på arbejde i 20 timer men har 10 timers effektiv arbejde. Det har været en svær proces, men jeg har heldigvis oplevet støtte af kollegaer og familie. Så jeg kan kun sige at jeg er blevet behandlet så godt. Og det er jo dejligt når det er svært

Der er sikkert nogen der tænker er det noget at være glad for  - ja kan jeg kun svare, for jeg må bare erkende at jeg bliver mere syg hvis jeg skal arbejde 37 timer og det er jeg ikke interesseret i, da jeg synes følgerne af depressionen har givet mig nok af udfordringer. Der har været mange undersøgelser, erklæringer, beskrivelser og alt hvad der kunne bruges er blevet brugt.

Men ellers går det stille og rolig. Vores barnebarn trives og den lille familie i Klarup har det godt.

Jeg håber at I har det godt og om lidt er det februar - dejligt at tiden går forholdsvis hurtig.

Kh
Jack og Kirsten

Sikken en uge

som slutter med så fint vejr som sol og sky fri himmel.
Min svigerfar ville sige det er fordi han idag fylder 83 år og vejret så kun kan være godt. Det kan man jo kun give ham ret i.
Vejret i dag bød jo også til at komme en tur ud i haven. Ganske kort, for det kan godt være at solen skinnede, men vinden var noget bidende.
Jack og jeg var på en fælles snuse tur og vi faldt da også igen over Julerosen som bare blomstrer så fint.

Dejligt at stå at kigge på.

Noget andet som også er dejligt, er ham her

Vores første barnebarn, som kom til verden den 12 januar. Han er bare så skøn og sød, så vi måtte selvfølgelig op og hilse på ham i fredags. Dejligt med sådan en lille ny, det giver et lille energi boost. Den lille familie har det godt og de er i dag kommet hjem til dem selv.

Kh

Jack og Kirsten.