En god tradition

Traditioner er efter min holdning gode. Specielt hvis traditionerne skaber glæde hos os og andre. Jack og jeg har sammen en tradition. Denne holder vi begge to meget af. Og den skal helst holdes hver dag, ellers er tingene ikke rigtige, specielt ikke for Jack.

Når jeg kommer hjem sidst på eftermiddagen er det første vi gør, at hilse og Jack skal lige snuse til mig. Jeg kunne jo siden i morges have mødt andre hunde. Dette sker da også engang imellem, at der kommer hunde forbi ude på mit arbejde. Så skal han checke mig efter, ja nogen gange begynder han ligefrem at lede efter den anden hund. Men de er jo taget hjem til sig selv.

Når den velkomstritual er overstået, kan vi starte på det næste, og det er nok det bedste - rundgang i haven og i driverhuset.
Når jeg tager mine træsko på, står han allerede ved havedøren og så kan det ikke gå hurtig nok. Han hopper, springer frem og tilbage og siger nærmest: " kom nu, det kan da ikke tage så lang tid". Når jeg så har åbnet for døren, spurter han ud, kommer tilbage og spurter afsted igen.
Så begynder dagens rundgang i haven.

Vi skal se efter hvordan det går i højbedene, hvordan grøntsager trives og om der er andre der er ved at spise sig tykke og fede i vores afgrøder.
Blomster duftes der til, ja det gør vi begge to og hvis der er en der sprunget ud, bliver glæden endnu større.

Sådan kan vi nemt få en halv time til at gå der ude i haven. Vi snakker sammen, ja det er mig der snakker og Jack lytter. Jeg er helt sikker på han forstår hvad jeg siger.

Idag har vi selvfølgelig været på rundgang. Og det var en fornøjelse at gå rundt derude i solskin og uden jakke.
Der var da også noget nyt som er ved at springe ud. Jeg har sådan set gået og ventet på at den ville tage det sidste skridt til at folde sine fine tynde kron blade ud. I lang tid har vi stået og kigget på de store hoveder der har vejet frem og tilbage i vinden. Og nu sker det.

Der er stadig fire mindre hoveder på planten, men den første er vel altid noget helt specielt.

I et andet indlæg skrev jeg noget om at jeg nærmest havde lyst il at tage nogle af mine planter ind igen. En krukke som jeg slet ikke har kunne få mig selv til at flytte ud, er denne her utrolig flotte petunia.

I forbindelse med have udstilling i midten af maj på Gram slot, var jeg så heldig at få fat i tre planter. Jeg tror at det var de sidste der var tilbage. Og det var endda på den første dag.
Jeg synes dens farve er utrolig flot og jeg synes at det ville være synd at regn og blæst skal ødelægge de fine nærmest sortviolette blomster. Så den står i driverhuset og tror at det er sommer med sol og god varme.

Mange af mine blomster derunder stauder er i de lilla, lyserøde nuancer og i haven lyser de op i forskellige bede med store, aflange og små hoveder, der stråler og reelt fremhæver alt det grønne der står så flot lige nu.

Jeg vil gerne dele de sidste to billeder som er taget i dag. Nemlig af min rododendron og de meget fine lyserøde storkenæb, der nærmest virker som et stort tæppe der lyser op i bedet.

Er den ikke bare flot. Det der ses på billedet at et kun en del af planten. Den er ved at afblomstre, men så er den jo ved at gøre klar til næste år, så jeg endnu engang kan glædes over den.

Storkenæb nærmest som tæppe. Det er så frodigt at se på, så det kun kan gøre en glad.