I går aftes kunne jeg opleve at samtidig med at det regnede kraftigt - ja nærmeste i stænger - så skinnede solen. Og lige nu skinner solen også pænt, men himlen er mat i farven. Når jeg ser himlen sådan begynder jeg alligevel at tænke "ja ja regn skal vi nok alligevel have". Så jeg er noget spændt på hun kan komme afsted - den gamle heks der er blevet lavet i dagens anledning.
Men pyt - hovedsagen at vi er samlet og hygger os sådan som vi plejer, og hekse ... de findes jo alligevel ikke. Eller er der gemt en lille heks i os alle sammen. Så vi skal måske passe på at vi ikke kommer for tæt på bålet, når vi synger bl.a:
Vi elsker vort land af Holger Drachmann og P.E.Lange-Müller
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.
God sankt hans aften
Meget smuk skrevet, Kirsten. Jeg valgte at holde mig indendøre, det var vist det mest sikre :o)
SvarSletKh Linda