tirsdag den 30. juni 2015

Sidste dag i Juni

Så er Juni måned ved at nærme sig afslutningen, og hvor har den måned været af meget omskifteligt vejr. Derfor er det skønt at måneden sluttes af med sådan et flot vejr.

Her i Blåvand har vi har godt 20 grader, med en sol der har strålet fra en flot himmel. Det har blæst en smule, men ikke meget.

Vi har ikke lavet det helt store her på adressen, men de sædvanlige ture med Jack har der været.

Der er blevet duftet til alt, og der er sat duftmærker ved alt. Det er utrolig hvor meget afmærkningsmateriale sådan en lille hund kan indeholde.

Imens Jack satte sine mærker har jeg igen haft mulighed for at tage et par billeder.

Det ene er fra bakken som ligger ca. 100 meter fra vores hus.


Er det ikke flot heroppe fra?

Nede igen går vi forbi en masse sommerhuse, som har ligget der de sidste 20 år. Det betyder at der findes mange planter af forskellig arter.

Der er et sted hvor de har ikke så mange forskellige men de har en flot hæk af Hybenroser, som jeg kalder dem. Det dufter så godt der, specielt nu hvor de står i blomst.


Midt i det hele have er der dog mast sig en anden plante op, nemlig fingerbøl. Der er pt. nogle steder en diskussion om denne plante, fordi den er giftig, hvis man spiser dens bælge. Men jeg har den holding at f.eks. børn skal lære hvad naturen er og at man ikke skal spise den blomst. Ellers synes jeg at vores natur bliver lidt ensformigt. Vi snakker vel heller ikke om at roser ikke må have torne, for dem kan man også komme til skade på.


.














Men begge to planter er utrolig flotte og specielt deres farver kan jeg godt lide.












I morgen skal vi på tur min mand og jeg. Vi skal nemlig til Vemb, hvor vi skal op og besøge Fru Pedersen have. Det har jeg længe gået og talt om, og nu har jeg mulighed for det. Fru Pedersen starter i øvrigt i morgen med at holde åben have hver dag i en periode. Flere informationer kan man få på den her side. www.frupedersenshave.dk

Så næste gang har jeg sikkert en masse at fortælle og der er sikkert også taget nogle billeder af hendes fine have.

1 kommentar:

  1. Tak for linket Kirsten. Glæder mig til at møde jer.
    Vi ses :-)

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten