At se Fru Pedersens have i virkeligheden. Jeg har fulgt Fru Pedersens haveblog over en længere periode. Jeg tror egentligt at hendes blog var den første jeg fandt, da jeg begyndte at interesse mig for den side af nettet.
Jeg læser hendes opdateringer af hendes liv i hendes have, og jeg må også indrømme at jeg har set alle hendes film der er lavet. Nogle af filmene har jeg endda set flere gange.
Jeg synes at det sjovt, spændende og meget inspirerende at følge med i hendes have og film.
Og i går skulle det være. Det var også i går at Fru Pedersen åbnede hendes havedør op til at komme på besøg uden aftale. Jeg havde nu skrevet til hende at jeg ville komme og at jeg glæde mig til at møde hende i virkeligheden.
I kender det sikkert det, at man har glædet sig til noget i virkeligheden, bevirker at man forstiller sig en masse ting og ens forventninger nok også bliver skruet lidt op. Ikke fordi jeg troede jeg ville blive skuffet for det vidste jeg at jeg ikke ville blive.
Men vi kørte afsted fra Blåvand til Vemb som ligger et par timers kørsel fra Blåvand. Vi havde besluttet at vi ville køre den kønne vej, altså langs med vestkysten, over Hvidesande, Søndervig, Vedersø indtil Ulfborg og så til Vemb. Fru Pedersen bor ca. 5 km uden for Vemb, men det var ikke svært at finde hende. For lige pludselig stod den flotte cykel med blomsterne i kurven i vejkanten, så det var her vi skulle ned.
Fru Pedersen, altså Anette tog så sødt imod os og vi fik talt lidt sammen. Hun forklarede os hvordan haven var bygget op. Derefter startede vi turen i Fru Pedersens have.
Jeg fik set så meget skønt og det hele var så overvældende.
Jeg har taget nogle billeder, men slet ikke nok kan jeg se bagefter. Men jeg har en masse indtryk i mit hoved. Så jeg tror slet ikke at jeg er færdig med at besøge den have.
Jeg har set mange af de små hjørner og kroge der er i haven, og jeg kan sige at hver en af dem er hyggelige og jeg burde have givet mig selv mere tid til at undersøge, dufte og nyde hvert et af de steder.
Jeg har fået inspiration til de næste mange ting i min have, nogle af disse er store andre mindre. Og min kære mand, som var med på turen hos Fru Pedersen, ved slet ikke hvad der lige nu foregår oppe i hovedet hos hans kone, for jeg er nemlig i mit stille sind langsomt begyndt at lave nye haveplaner for et bestemt hjørne i haven.
Her er nogle af de billeder jeg har taget. Det er ikke alle billeder der er lige gode, da de er taget med min mobil. Men jeg er glade for dem, da jeg bare ved at kigge på dem, står i haven.
De hyggelige legehuse.
Engang til det nye gæstehus.
På gyngen kan man nyde udsigten til det andet B&B hus, kornmarkerne der ligger bagved og samtidig hører man de hvide flotte duer, sidder og snakker sammen.
En opstilling med et af Fru Pedersens flotte hjemmelavede skilte.
Den hvide dame i det grønne. Hun står ved B&B huset, lidt skjult, men det gør hende ikke mindre smuk.
Det gule hjørne bagved B&B huset
Min kære mand så alle Fru Pedersen vandinstallationer efter. Dem er der mange af, da en stor have kræver meget vand i løbet af en varm sommer.
Fru Pedersen har mange flotte og forskellige blomster. Det er både sommerblomster, stauder og roser. Jeg fik taget en del billeder af disse, men solen var desværre så stærk, at de ikke er blevet så gode. Men de to billeder synes jeg blev de bedste.
Lige pludselig fandt jeg ham her liggende i skyggen. man kan jo også blive træt af at kigge på alt det mekanik der findes i haven.
Det flotte insekthotel som Fru Pedersen lavede sammen med Hr. Pedersen
Er han ikke bare flot Hr. Hane. Når jeg sagde til ham at han var så flot, kunne man ligefrem se på ham at det vidste han godt.
Et lille kig ind i hus nr. 1. Der er så smukt derinde og så fint pyntet op. Gad vide om Fru Pedersen venter fine gæster til sherry.
Murertrallebænken ved hønsehuset.
Ovre ved laden
En lille "and" er blevet lokket ind på en rede.
Lysthuset i den hvide have. Det er ikke så tydeligt men en hvid klematis klatrer op at siden.
Det kan godt være at der siges at Fru Pedersen har mange bænke. men har også mange flotte forskellige borde der står rundt omkring i haven. De er alle flot pyntet med masse sjove skønne ting. Ofte er det i et tema. F.eks. her i den hvide have.
Tæt på. Er det ikke bare flot. Det hvide rene og så det rå rustne grå metal.
Jeg takker mange gange for at vi måtte komme ind at kigge. Det er dejligt at du vil holde din have åben så alle kan komme ind og se dit paradis.
Det var rigtig hyggeligt at møde dig, og jeg ved at det ikke er sidste gang jeg kommer for at se din have.
Jeg kan varmt anbefale at tage op at besøge Fru Pedersens have. Det er det hele værd. Man får mange oplevelser til ens sanser og der opstår mange gode ideer, som kan tages med hjem og omsættes så det passer ind i sit eget lille rige. Uanset om man har 2 tdr. land eller en lille gårdhave på 5 x 5 meter, eller en balkon. Og så sidde at drikke en kop kaffe og spise en af de dejlige rabarber muffins samtidig med at man får en hyggelig snak med Anette, er også rigtig hyggeligt.
Fru Pedersen kan findes på hendes blog.
frupedersenshave.blogspot.com
Kære Kirsten Dikke et vidunderligt indlæg, jeg nød det hele vejen! Dejlige billeder, du har virkelig fået må søde og sjove detaljer med! Jeg må altså også bare få besøgt Anette og hendes vidunderlige univers. Har fulgt hende siden jeg startede med at blogge i 2012, må lige spare sammen til færgebilletter igen. Bor på Amager. Har lige i weekenden været på Samsø og i Risskov. Kh Tina
SvarSletTak for dine fine ord. Jeg er ikke så god til at tage billeder. Og jeg har heller ikke det store udstyr. Men jeg synes selv at jeg har ramt plet på billederne. Jeg kan utrolig godt lide de her små detaljer Anette hun har i sin have. Det er dem sammen med de andre ting hun har der gør haven så spændende.
SletSå jeg kan kun anbefale at lave en kuvert der hedder opsparing til besøg hos Fru Pedersen. Det er det hele værd.
Ja jeg har læst jeres opslag om jeres tur til Samsø. Det må absolut også være en oplevelse værd at se Lisbeths have. Jeg nyder at se hendes billeder med alle de roser hun har.
Kh. Kirsten
Hej Kirsten!
SvarSletHvor hyggeligt at se haven fra din vinkel, et dejligt gensyn, oplevede selv haven sidste år, og fik lyst til at bruge flere lys i egen have. Det er skønt at komme ud og blive inspireret, man ser på sin egen have på en lidt anderledes måde når man kommer hjem, eller sådan har jeg det:-) Hun har skabt et skønt sted!
Så på ildkattens nødblog, du også søgte efter en helena lykkefund, jeg havde søgt et utal af steder til jeg til sidst bestilte den hjem fra Lundhede planteskole, de handler via nettet, og har fin service og flotte planter .
Hilsen fra Anette
Kære Anette. Ja det er dejligt og virkelig inspirerende at komme ud at se andres haver. Og det er sjovt at se hvordan andre gør det. Jeg har læst andres beskrivelser af en have, og som du skriver så lægger vi mærke til forskellige ting. Derfor tror jeg heller ikke at jeg er helt færdig med at se den have, fordi der så er mange andre ting som jeg så men ikke alligevel ikke fik med. Jeg var på så mange gange overvældet at jeg ikke selv gav mig tiden til at nyde haven.
SletTak for dit råd omkring Lundhede Planteskole. Jeg har været der for mange år siden, så tiden er måske til at komme derop igen. Jeg har flere gange været inde på deres hjemmeside for at kigge efter nogle stauder, så jeg kan slå to fluer med et smæk.
Der kan jeg også få råd om hvordan den skal plante og passe.
Kh.
Kirsten
Hej Kirsten.Dejligt indlæg fra Fru Pedersens skønne have.Var der jo selv sidste år i maj måned.Jeg har efterhånden besøgt en del haver......................og er hver gang kommet hjem med dejlig ny inspiration.
SvarSletKan godt forstå at du blev helt overvældet over den dejlige have.
Har tilføjet dig på min blogroll.
Rigtig god weekend til dig Knus Jette....................der godt kunne tænke mig at dine billeder var lidt større.Så ser man også detaljerne bedre.
Kære Jette.
SletTak for din kommentar.
Tak for dit råd. Det er altid godt at få råd fra andre, fordi de ser måske tingene på en anden måde. Jeg vil forsøge mig med at lave nogle større billeder. Jeg har bare syntes at de så forfærdelig store ud, men det gør de sikkert nok ikke når man ser det i et helhed.
Og så en god weekend til dig. Og tak fordi du tilføjede mig din blogroll.
Kh.
Kirsten
Kære Kirsten.
SvarSlet1000 tak for besøget og det dejlige indlæg fra min have. Jeg så også nye vinkler på dine billeder, som jeg ikke selv har lagt mærke til :-) Synes dine billeder er meget gode. Jeg har i meget lang til klaret mig med mit gamle lommekamera og min telefon, når jeg tog billeder til bloggen. Men til jul gav min mand mig et rigtigt kamera :-) Men telefonen kommer stadig op af lommen, når der lige er et motiv der skal fanges. Det store kamera skal jeg bestemme mig for at gå ind og hente og bruge. Må indrømme at det ikke er i brug så ofte som telefonen, men vil jeg tage særligt gode billeder er det det jeg henter, synes bare det tager længere tid.
Jeg lægger lige et link til dit indlæg på min blog, så mine læsere kan få glæde af dit fine indlæg.
Sommerknus Anette
Kære Anette.
SletEndnu tak fordi vi måtte komme.
Vi snakker fortsat om vores besøg oppe i din have, jeg hiver billederne frem, når vi taler om den og dig.
Vi havde en rigtig god dag.
Jeg har et rigtig kamera, men det ligger indenfor og mobilen har jeg altid med mig. Så når jeg går rundt i min egen have eller er ude at gå med Jack, så er mobilen altid i lommen eller i håndtasken.
Jeg var så heldig at få to lokkeænder af mine to gode veninder, som ofte griner lidt af mig når jeg finder på alverden ting. Men jeg er vant til at være til morskab hos de to dejlige kvinder, så pyt. Og nu fik jeg jo det som jeg længe havde ønsket mig.
Kh.
Kirsten
Hej Kirsten
SvarSletTak for turen i fru Pedersens have, jeg har ikke selv været der, men kunne nu opleve den gennem dine billeder. Det er en fin have med mange finurligheder. I min have er der "kun" planter :) Jeg kan ikke finde ud af det andet, men er også godt nok tilfreds med den, som den er.
Kh Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletFru Pedersen har også mange planter, og dem tog jeg også en del billeder af, Jeg har det nok også som dig at jeg har mange planter, men jeg vil også gerne have opstillinger - finurligheder i min have - så derfor øver jeg mig lidt i det. Jeg var meget betaget af de måder hun stillede tingene op, planter og sjove genstande, og at det skabte et miljø, som gav det hele et ekstra pif. Der var harmoni i tingene, så jeg fornemmede at der var virkelig tænkt over tingene. Og jeg må sige at planterne reelt blev mere fremhævet på den måde. Så derfor var mit fokus der. En anden eller en anden gang vil fokus være et andet sted.
Du skal sandelig også være tilfreds med din have, for den er så skøn og flot. Jeg nyder at se dine billeder med alle de flotte roser og alt det andet der gror flot i din have på Samsø
Kh
Kirsten