lørdag den 11. juli 2015

Havens Hosta

For mange år siden da jeg anlagde haven, var mit fokus på stauder. En blomstrende have med mange forskellige stauder. Jeg havde ikke det store begreb om stauder, deres vækst vilkår og blomstringstidspunkt. Overhovedet ikke. Jeg gik efter dem jeg synes var flotte, og det endte med at jeg havde en masse stauder der blomstrede næsten samtidig, nemlig alt efter hvornår jeg havde været på planteskolen. Det havde jeg slet ikke tænkt på og efterhånden fandt jeg også ud af at ikke alle stauder er glade for en forholdsvis tung lerjord, som vi har her.
Så fra at have en masse stauder, er jeg kommet derhen hvor jeg har stauder, men nok mere i begrænset forskellige slags, men mange af den samme slags.
De er ved at være afblomstreret men enkelte blomstrer lige nu.

Men det er ikke det som det her indlæg skal handle om. For mange år siden fik jeg en Hosta. Dengang blev de primært kaldt Funkia, som jeg også mener er deres reelle navn, eller er det omvendt. Det kan jeg ikke lige huske. Men jeg fik den af Ruth, som havde mange i hendes have. Hun havde mange af få slags, men dem hun havde hun til gengæld også mange af. Ruth er død for mange år siden, men hver gang jeg ser den Hosta tænker jeg på Ruth, for hun bragte mig nemlig ind i Hosta verden.
Jeg har læst et eller andet sted at der skulle findes over 400 forskellige, både store (meget store) til helt små.
Hosta bruger jeg i haven som bunddække, specielt der hvor der står løgplanter. Hosta´en dækker nemlig fint løgplanterne, når de er afblomstreret og visner hen.
Men jeg har også flere i krukker. Jeg synes at de er flotte når de fylder en krukke fuldstændig.

Jeg må indrømme at jeg ikke kender navnene, men jeg holder meget af dem, så ca. hver andet eller tredje år, så bliver de delt og sat rundt omkring. Dem jeg ikke kan få placeret bliver ofte foræret til venner.

Ruth´s Hosta som jeg kalder den, er en af de store og jeg må indrømme at det er en del år siden jeg har delt den. Jeg kan simpelthen få mig selv til det.

Som der kan ses er der også andre der godt kan lide Hosta, men det er en del af spillet, at man har snegle - både dem med hus og uden - som spiser Hosta.


Hel tæt på. Jeg synes den er flot,
Og nogle af dem har også, efter min holding, en køn blomst. Specielt Ruth´s Hosta har en køn flot. Der er lidt Lilje agtig over den.


De efterfølgende Hosta´har jeg fået af forskellige og nogle er købt ved plantemarked i Haveforeninger og i Gram, ved deres Havemesse.

Det kan godt være at det nu bliver Hosta spam, men det må du undskylde, hvis du synes det.

Nr. 1.



Og tæt på.


Nr. 2


Og tæt på.


Nr. 3


Og tæt på.

Nr. 4


Og tæt på


Nr. 5





Nr. 6





Nr. 7






Nr. 8





Nr. 9






Nr. 10






Nr.11





Nr. 12 Og den sidste :-)





Ikke flere Hosta billeder for denne gang. God weekend til alle



8 kommentarer:

  1. Hej Kirsten.Dejligt indlæg om hosta.................som jeg også har rigtig mange af.
    Har faktisk lige fotograferet alle de ti forskellige jeg har.Og på nordsiden af huset har jeg 18 stående langs huset
    Du skal bare gå ind og Google hosta.................så får du en masse billeder og navne.
    Men surt med de snegle.Dem har jeg heldigvis ikke nogle af.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      Det utrolig flot når man en lang række eller et helt bed med Hosta´er. Jeg har det bl.a på nordsiden af min hæk som er i midten af haven. Der er ikke så mange ting der kan gro der, men nogle af de hosta´er jeg har, holder utrolig meget af skygge. Jeg har engang hørt at jo mørkere hosta´er er i blad farve, jo mere skygge de kan lide. Om det er korrekt ved jeg ikke.
      Men jeg har det nok som dig at hosta´er kan man ikke få nok af.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Hej Kirsten, hvor er det en sød historie om Ruth og et dejligt minde, jeg ville heller i nænne at dele den.
    Du har godt nok mange flotte Hosta, jeg har aldrig hørt det andet ord for dem" Funkia" det må da være så flot når de blomstre. Jeg har kun 2 slags hosta, til gengæld så har jeg mange af hver.
    Din have den må være så smuk, og jeg er rigtig glad for du er begyndt at bligge så vi andre også kan nyde den.
    Roser elsker jo lerjord, var du klar over det ? det er du sikkert :o)
    Forsat god weekend og knus fra Linda
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Linda.
      Jeg vidste ikke at roser kunne lide lerjord, indtil sidste dag hvor jeg var så heldig at finde Lykkefund. Damen som arbejdede ved den planteskole, fortalte mig nemlig at de godt kan lide lerjord, men at man skulle sikre sig et godt dræn i form at lægge eller små sten. Så jeg har købt rosenjord, som jeg blander med min lerjord og lidt sand.
      Hvis du kunne tænke dig flere hosta´er skal du bare sige til, du har jo et katalog i form mine billeder, så kan du jo pege på nogen af dem, og de kan deles til næste forår og så kan jeg levere dem :-)
      Kh til dig og Alma
      Kirsten

      Slet
  3. Hostaspam er da helt i orden :)
    Jeg har kun 3-4 forskellige, har lige delt den allerstørste, da den var ved at vokse ud af bedet...
    Min forhave skal omlægges næste forår...og der indgår helt sikkert hostaer i min planlægning--- jeg er gået i gang med at tegne ;)
    Hav en god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Esther.
      Jeg er meget spændt på hvordan dit projekt forhave kommer til at blive og jeg håber at du vil lade os andre følge med i din planlægning og i hvordan det skrider frem. Det er altid spændende synes jeg at følge med i forandringer.
      Det er ved at være år siden jeg lavede større forandringer i min have. Men sidste år fik jeg et drivhus af min kære mand, og det bliver kaldt driverhuset. Du kan næsten regne ud hvorfor. Vi blev næsten færdige, men et vist antal storme sidste vinter betød at flere vinduer blev sprængt i 1000 stykker, så der mangler at blive sat nye i. De er bestilt hos en god ven, men når man bor på landet som jeg går, kommer der mange ting ind, som skubber tingene, men jeg tror at det snart sker. Forhåbentlig inden høsten sætter ind. Men vi bruger driverhuset så meget vi kan.
      Så jeg tror at jeg vil lave et indslag om vores store projekt driverhus. Tak for ideen kære Esther og tilbudet om Hosta´er gælder selvfølgelig også dig. Hosta´er kan man ikke få nok af.
      Fortsat god aften til dig
      Kh. Kirsten

      Slet
  4. Hej Kirsten!
    Planter med minder er ekstra gode, syntes jeg. Skønne hosta, har også nogle forskellige dog ikke så mange som dig, men det er træls at sneglene æder dem. I sidste uge så jeg kæmpe hostaer på Samsø, imponerende.Dejligt du har fundet din lykkefund, den dufter så skønt, min er lige sprunget ud, måske din også har blomster nu....
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette.
      Ja planter med en historie eller minder er rigtig gode. Historierne er for mig med at kunne huske dem bedre, og de får ofte mere opmærksomhed end ellers. Jeg har tre birketræer, mener at det er Sibirisk Birk, i min have. Dem fik jeg i 1995 til min fødselsdag. Det var min mor, far og bedstemor som gav mig dem. De er plantet sådan at de står i en trekant. Kort tid derefter døde min bedstemor, så foruden at jeg havde fået som gave, blev de lige også noget mere. Årene efter var der hver sommer et kraftig angreb af nogle små sorte larver der nærmest hele kronen væk på de tre træer. Jeg gjorde alt hvad der var muligt for at slå de små bæster ihjel, fordi jeg var bange for at de ville dø. Skørt kan man tænke, fordi der sikkert var andre træer i haven der var angrebet af de larver. Men det er nok fordi man føler et større ansvar overfor de planter man har fået, dermed også passer lidt bedre på dem end hvis det er en plante man har købt tilfældigt.

      I forhold til mine to skønne Lykkefund, så er der rigtig mange blomster på dem. De blev plantet i går aftes, så nu står de ved en lidt speciel Japansk Kirsebærtræ, hvis krone er flad, så jeg håber at de vil gro derop, så træets krone bliver fyldt med endnu mere lykke, fordi dens egne blomster er hvide og dufter så dejligt.

      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten