Baghaven i Kirstens Have - driverhuset I.

Da vi i 1992 planlagde at anlægge vores have havde vi den gang ikke de store behov eller reelle ideer omkring hvad vi ville have i haven. Det eneste jeg gerne ville have, var at der skulle være stauder og at der var mulighed for, at man kunne lege i haven.
Den have der var forinden var ikke særlig stor og bestod af en lille græsplæne, nogle buske, enkelte stauder og bagved en stor køkkenhave.
Mine svigerforældre som havde boet på gården i mange år, havde ikke haft megen tid til have, så den var planlagt efter at den kunne ordnes på kort tid. Køkkenhaven var den vigtigste del, da det var der de hentede nogle af deres grøntsager, kartofler og bær. Men det var jo sådan de var opdraget til, at man skulle kunne hente så meget fra egen produktion som muligt. Svigermor hjalp med ude i stalden, hvor de havde 33 køer, nogle søer og smågrise. Høns tror jeg ikke de har haft, for det kan jeg ikke huske, men der var andre på gaden der havde høns, så man byttede med mælk til æg. Ellers købte hun dem.
De havde travlt med gården, marken og de 4 drenge som de havde. Og de 4 drenge var rigtige drenge, som kunne alt, lige fra det de skulle og til alt andet der var sjovt. Så I kan sikkert forstille jer, at der skulle mange kartofler og frikadeller til at mætte de 4 drenge og svigerfar,

Men tingene forandrer sig med årene, og da vi overtog gården i 1992, sætte vi kort tid efter grisene ud, da vi kun ville baserer vores landbrug på mælkeproduktion. Så bindestalden blev udvidet i siden, så vi kom op til at have 60 køer, hvilket vi fortsat har. Stalden er iøvrigt fortsat en bindestald, lige som i Morten Koch filmene.
Køkkenhaven, som jeg ikke rigtig kunne finde ud af og nok heller ikke havde tid til. Jeg var startet efter endt uddannelse, at arbejde ude, blev slettet. Buske og de fleste træer blev fjernet eller fældet. Så i efteråret 1992 var der en "have" med ingenting.
Det passer dog ikke helt, der var flagstanden, som vi lod stå. Det er en meget vigtig bestanddel i en have specielt hernede i Sønderjylland. Der blev nemlig fortalt (det var specielt de ældre) at man kunne se hvor der boede en dansker, for det var nemlig der, hvor der var en flagstand. Så hvis man ikke havde en flagstand, så var man nok en hjemmetysker. Sådan er det heldigvis ikke mere, for så skulle der være mange. Men Dannebrog har en stor betydning hernede.

Traktoren kørte igennem haven og den blev pløjet, gruppet, revet og jeg tror endda at jorden blev gødet med køernes møg.
Så lå det hele brak til året efter, hvor der blev sået græs, plantet nogle træer, ikke nogen specielle træer - poppel og en Rød Tjørn. Og langs med husmuren blev der anlagt et langt smal bed med nogle stauder. Og ja så fik vi lagt en terrasse ved stuehuset, for vi havde nemlig fået lavet en havedør der hvor et af huset vindduer var blev fjernet. Vi gjorde alle tingene selv ved siden af arbejde og vi havde Sarah, som det eneste barn, på det tidspunkt. Og for at hun ikke skulle rende væk, f.eks. ud på den store vej eller om bag staldene, plantede vi en bøgehæk omkring hele haven, hvor der også blev sat fårehegn i.

Det var reelt vores første have. Ikke en speciel pæn have, men et sted hvor der efterhånden kunne leges, spille fodbold, cykle. I 1994 kom vores andet barn, Rasmus og det ændrede ikke ret meget på haven, for der var ikke så megen tid til at gå i haven.

Men efterhånden som tid gik og jeg nok også fik lidt mere tid skete der nogle forandringer. Både i forhold til huset, hvor der kom en tilbygning på, men også i forhold til haven. Jeg begyndte at interesserer mig mere for den del, og der blev plantet mere, både for at skabe læ og skygge, men også for at få det lidt mere hyggeligt.
Så efterhånden uden diverse planer, men nok mere fordi jeg gik derude og kunne forstille mig nogle forskellige ting, forandrede haven sig mere. Der forsvandt mere og mere græsplæne og der kom haverum ind i haven. Så der er sket mange forandringer over år.
Den sidste forandring vi lavede, var sidste år, hvor jeg var så heldig at få et drivhus af min mand. Han var nok blevet træt af at høre på min snak om drivhuse, kataloger om drivhuse og alt andet jeg kunne fortælle om et drivhus. Og formålet med et drivhus var jo ikke at vi skulle til at have diverse planter af tomater og agurker, men at vi skulle drive der. Altså et sted hvor vi kunne sidde i læ og varmt når det var køligt og blæste. Så jeg fik mig et i foråret 2014.
At vi måtte vente på et i lang tid, var jeg ikke klar over, men pga. stormen Allan og Bodil, så kunne de der laver drivhuse ikke følge med. Og det var også svært at få fat i glas, så vi fik først det i juli 2014. Vi havde dog fået producenten overtalt til at levere selve stellet, for så kunne vi gå igang med at fjerne lidt, grave ud, og støbe soklen til huset.
Det lavede vi ind i mellem forårs arbejde på marken og m.m. Vi fik heldigvis hjælp fra min far, børn og vores gode venner Lars, Erik og Morten.

Billederne som kommer nu er fra sidste år. Og jeg har desværre ikke fået taget så mange under projektet. Man kan jo ikke tage billeder når man skal hjælpe med, holde et eller andet, og sørge for forplejning undervejs.

Her er der støbt og lavet en sokkel af legasten. Der er lagt fliser rundt om og foran driverhuset er der lavet en terrasse. Min far, som knæler i sandet er ved at checke om den ramme man kan se er lagt rigtigt. Hans gode ven Henning var kommet med, så de for sig en alvorlig snak om hvordan en lægte skal ligge korrekt. Træerne som kan ses i baggrunden er Sejlrøn, som står i en halvbue. De er plantet i 1994, i forbindelse med Rasmus blev født.

Et par uger efter mener jeg. Rammen var blevet lavet færdig, og der var hældt mange poser legakugler i og derpå er far ved at lægge gulvet. Det er hårdt træ fra et sted i Asien, som Henning, som var med på det forrige billede, på et tidspunkt havde importeret hjem. Det var til overs, da det nogle steder havde nogle fejl, så det skulle saves efter hvordan træet var. Så det var lidt af et puslespil at få det lagt. Men det var sjovt.

Så er gulvet næsten færdig. Der mangler et bræt til midten. Og det måtte vi lave ved at lime to sammen og save så det passede med målene.
Jeg synes at det er utrolig flot. Og det er et stort stykke arbejde, og det kunne kun lade sig gøre ved hjælp af de to herrer.

Af det resterende træ fik jeg lavet mig to højbede som skulle stå på terrassen foran driverhuset. Jeg har lavet mange højbede, som står rundt omkring i haven. Jeg holder meget af højbede, da jeg pga. min ryg ikke kan holde ud af stå for længe bøjet ned over bede i. Så efterhånden er meget kommet op i en god højde.

Imellem alt det her, blev selve stellet samlet i garagen, og en dag kunne det sætte op. Det var en fest dag. For en ting at have regnet, målt, brugt maskiner som kan måle hvordan tingene skal stå for at det er i vinkel og hvad ved jeg, så kan man godt engang imellem bliver overrasket over at det alligevel ikke helt passer sammen. Så jeg må indrømme at jeg var lidt nervøs den dag. Det hele var ovre i garagen. Så det blev båret ned og samlet. Og jeg tror at vi var 8 eller 10 som stod på stiger, kasser og andet for at holde og samle det hele sammen.  Og det passede.

Og jeg fik også lavet en søjle af træ.

Der er kommet glas i på dette billedet. Lars og Erik er ved at monterer de to skydedøre. Jeg tror at vi er i midten af september. Men sidste år var vejret og efteråret så godt, så vi kunne arbejde med huset i mange timer på de dage.

Og da det hele var færdigt, og alt høstarbejde var klaret - Majs, havde vi en Lysfest i anledning af at driverhuset var færdig. Der blev serveret champagne og mundgodt den aften. Bagefter gik vi inden for og spiste godt mad og drik god vin.
Dejligt når man kan få hjælp og få mulighed for at sige tak for hjælpen.

I dag ser det sådan ud. Jeg vil senere hen på ugen lave et indlag om baghaven og de ting der er dernede. Som det måske kan anses, så mangler der fortsat nogle ting ved driverhuset. Der er planlagt en trappe ved de to skydedøre. Der mangler også at blive støbt de sidste ting. Det er der hvor rammen på driverhuset er støbt ned i rør. Og så havde vi jo desværre tre storme sidste vinter - en kuling Christian, en storm Dorthe (tror jeg den blev kaldt) og en storm Egon, De forårsagede desværre skader, ikke alvorlige. Heldigvis. Men der blev ødelagt flere glasstykker.
Vi er ved at få skåret nye til af genbrugsglas, men når man bor på landet og gerne vil have hjælp til, må man også affinde sig med at tingene ikke altid bliver gjort med det samme, men de bliver gjort det er jeg sikker på. Så en dag har vi glas i hele driverhuset igen. Men uanset vi bruger huset meget, både til at få kaffe derinde, spise aftensmad eller bare holde en pause når man er i haven og arbejder der.