søndag den 23. august 2015

Sten og fliser

Sidste weekend gravede jeg ud til et nyt bed. I kanten skal der ligge marksten i forskellige størrelser. Fredag aften kørte min kære bondemand, Jack og jeg rundt på markerne for at finde marksten. Vi kørte i den store traktor for så kunne vi smide de marksten vi fandt op i dens skovl.
Det blev til nogen, men jeg havde også andre liggende rundt om ejendommen, som jeg kunne hente med en sækkevogn.


Lørdagen morgen efter morgenkaffen begyndte Jack og jeg så vores projekt med at lægge marksten.
Først skulle der graves den rand som stenene skulle lægges ned i.



Den første sten blev lagt og det er noget helt specielt synes jeg. Men så går det egentligt hurtigt fremad.


Der blev lagt flere sten. Jack og jeg arbejdede os støt fremad. Mine forældre havde dagen forinden skrevet en sms, at de ville komme op til os med nogle fliser. Det var fortovs fliser - de rigtig store af slagsen - som de ville komme med. Jeg havde for flere år siden fået nogle, som jeg havde gemt godt på, for man kan jo aldrig vide om de lige pludselig kunne bruges til noget. Så flere af slagsen var bare dejligt. De kom lidt før kaffe med boller, kanelstang og jordbærtærte og en anhænger der var fyldt med fliser og en gammel hvid bænk. 
Lutter af gode sager.
Efter kaffen skete der lige pludselig en masse. De gamle fortovs fliser blev fundet frem fra deres gemmested. Og en - to - tre var de nye gamle fliser og de jeg havde lagt ud på græsplænen. 


Sådan så det ud inden -


Og sådan bagefter. Det tog lidt tid at få fliser - som iøvrigt er rigtig tunge - på plads. Og Jack var i mellemtiden gået kold af at følge med frem og tilbage.

Det her var vel egentlig ikke planlagt, men lidt spontan må man vel godt blive. men når der er sagt A må man også sige B. Fliserne var lagt ud og vi havde nogenlunde fundet ud af hvordan de skulle ligge. Så vi begyndte på et nyt projekt, selvom jeg egentlig var igang med et andet.


Der blev de efterfølgende timer stukket ud der hvor fliserne var lagt. Fliserne blev derefter fjernet og græs blev fjernet.
Men det kan du se ud af de næste billeder.



Selv de største helte og flittige bliver sultne og trætte. Så på et tidspunkt stoppede vi, fik noget Lasagne og der blev aftalt hvornår vi skulle mødes igen i dag, søndag.
Så der blev hurtigt sagt godnat i går aftes


Her til morgen kan jeg godt indrømme at jeg var noget øm i kroppen, men når den kommer i gang så mærkes det ikke så meget. Far havde sagt at han ville komme ved 11 tiden, så Rasmus - min søn - fik jeg til at hjælpe med at komme med nogle af de store sten som skulle ligges i bedet. Vi fik lagt nogle inden min far kom.


Han gravede og gravede, massede og fik lagt de store sten, som hans mor så gerne ville havde lagt. Det er dejligt at han lige kunne hjælpe mig.


Så kom min far, og så er det bare med at følge med. Selvom han er 76 år gammel, så er han frisk og knokler bare derud af.
Og der gik ikke langt tid før vi kunne se de første fliser ligge i niveau med græsset og nogle timer senere var alle lagt som de skulle.








På et tidspunkt kommer man til den sidste flise.


Og der pudses og glattes sand, så flisen ikke vipper. Det er der blevet gjort ved dem alle. Og så kunne den sidste flise komme på plads.
Så var det næsten også som om trætheden overmandede os. men vi var alle glade og tilfredse med det flotte arbejde. Og sådan kom det til at se ud



Og kanten med markstene blev også næsten færdig.
Jeg kan kun takke mine gode hjælper for den store hjælp de har ydet. Og at mor kom med kage i går og aftensmad til i aften.

2 kommentarer:

  1. Hej Kirsten.Der sker da noget hos dig.Og dejligt med god hjælp af familien.
    For de store sten er rigtig tunge.Må jeg godt spørge hvorfor du lægger dine natursten så langt ned i jorden?
    En trædesti er dejligt at ha..............jeg er meget glad for min tværs over græsplænen.
    Spændende når du kan begynde at plante bedet til.
    Rigtig god dag knus Jette der kun viser sin lidt visne have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      Tak for din kommentar. Ja nogle af stenene er store, og ikke altid let at håndtere, når de skal om i haven. Jeg ligger mine marksten så dybt så jeg kan køre langs med græskanten når den skal klippes. Derfor jeg også denne gang gået efter de sten som både har en nogenlund lige kant og er flade på en af siderne. Jeg er nemlig ikke så god til at bruge en grastrimmer, da jeg altid bliver bund hysterisk når snoren knækker eller der kommer uorden i den spole der har den snoren. Den fungerer rigtig godt da jeg har det mange steder i haven. og når græsset begynder at gro ind over sten, så skærer jeg det bare væk med en kniv.
      Ja jeg glæder mig også til at kunne plante bedet til, men det bliver ikke lige nu, men venter til at vejret ændre sig til det lidt mere køligere og der er kommet noget regn.
      For som du skriver er der en del som er tørt, visnet og er river vinden også bladene i stykker.
      Du må også have en fortsat god dag
      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten