torsdag den 6. august 2015

Nu er det atter sommervejr igen.

Måneden er august, og i dag har temperaturen vist 28 grader da jeg kørte hjem fra arbejde. Kan sandelig godt forstå jeg synes det har været varmt, og der er tidspunkter hvor det har været svært at holde koncentrationen.
Men vi må ikke klage over det skønne vejr og det gør jeg sandelig heller ikke, for det er de her dage hvor man suger alt til sig, for at kunne holde til de dage, hvor det står ned i stænger og haven ligner en druknet et eller andet.
Så jeg havde travlt med at komme ud af arbejdstøjet og på med shorts, en tynd sommerbluse og træsko på, og så ud i haven sammen med Jack.

Termokanden i den ene hånd, og rosensaks i den anden, bedre kan det næsten ikke blive.

Det jeg har tænkt mig at gøre i dag, er at fortsætte med at fjerne de afblomstret blomster hoveder, som bare er i vejen for nye friske blomster. Så vi gik igang. Samtidig tog jeg billeder af det jeg vil vise i dag, nemlig mine højbede, som jeg har etableret igennem de sidste 4 år.
Jeg fik for nogle år siden en del bøvl med min ryg, som bevirkede at jeg var nød til at tænke anderledes i forhold til haven. Jeg havde mange krukker, som blev flyttet rundt i haven, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt med den ryg jeg har. Jeg havde også lidt svært med at komme ned på alle fire og at rode rundt i de forskellige bede som jeg har.
Så jeg begyndte at anlægge højbede af kasser, som jeg laver af hårdt træ.

Kasserne står rundt omkring i haven og er fyldt primært med stauder, Hosta, lave træer og løg planter der kommer frem i foråret.


Ovenstående mener jeg er den første der blev lavet. Den står på en lille terrasse, som det meste af dagen er i skygge. Den er fyldt med 2 Hosta´er og Sankthans urt. Jeg giver ikke træet nogen former oliebehandling, da jeg holder utrolig meget af den lidt grålige farve hårdt træ får med tiden.




De tre ovenstående billeder er den næste kasse. Den står sammen med 2 andre, som er sat på stribe. Der er fliser omkring og de virker som en slags mur fra midthaven til den øverste del af haven. I den kasse jeg viser nu er der også plante Hosta´er, katteurt mener jeg de hedder, en enkelt rødlig Sankthansurt og storkenæb.




Kassen med de gule blomster - Gul skønhedsøje og Nøkketunge


Og den sidste kasse på striben står lidt i skygge delvis under en stor hængepiletræ.

De nyeste jeg har lavet, blev henholdsvis lavet sidste år, da vi fik lavet driverhuset og i år da jeg lavede min lille køkkenhave.
Dem der står på terrassen ved driverhuset består af to slags kasser i forskellige størrelser.
Her kommer den største af dem. Den er tilplantet med Hostaér, orange Liljer, staudeærteblomst - hvid, nogle Fresiaer, høst anemoner, salvie m.m.









Og den lille kasse er der plantet staudeærteblomst - pink, vil jeg nok kalde farven, når den blomstrer til næste år, orange tagetes og et lille træ. Nede i jorden ligger der mange narcisløg.


De næste billeder der kommer er egentlig bare for at vise at mine Dahlia, som endelig blomstrer og en anden kær blomst, som jeg holder meget af, også er begyndt at blomstrer
Men først mine Dahlia. Det er iøvrigt ikke alle der blomstrer endnu.





De er bare flotte.

Også min Høstanemone, som jeg for nogle år fik en en kær kollega.



Sådan en yndig blomst


6 kommentarer:

  1. Hej Kirsten!
    Her nydes sommervejret også. Det har en skøn virkning at du planter i kasser, det virker roligt og frodigt, og du har masser af dejlige blomster, har også selv nogle af dem du viser:-) Har selv både kummer og krukker, planter også så det er praktisk, så jeg ikke skal rende med vandkanden konstant.
    Ha dejlig dag!
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette.
      Tak for din kommentar. Ja det har du ret i at det virker godt på haven med kasserne. Jeg kan også godt lide at have tingene lidt oppe, da jeg bedre kan komme til det, og det skaber også et afgrænset område, som lettere er at holde og dække hvis der er noget der forsvinder.
      Og så har jeg noget med at have ting i beholder/kasser.
      Fortsat god dag til dig og vejret holder vist hele weekenden har jeg forstået på vejrguderne
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Det ser dejligt ud med dine højbede - det giver noget struktur og højde, som gør sig godt i haven. Det er skønt, at sommeren er kommet tilbage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede.
      Tak for din kommentar.
      Ja det har du ret i at det giver en god struktur og overblik. Det er også dejligt at få det lidt op i højde da man kan gå rundt om kassen og se de små ting, som ofte bliver væk i de noget højere og oftere mere dominerende planter.
      Ja det er skønt og det er skønt at det er weekend, hvor der er tid til at nyde det gode vejr
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten.Hvor ser det godt ud med alle dine kasser.
    Den første med hosta er jeg ret vild med.
    Det er bare genialt at man kan plante i kasser ................og spare sin ryg.
    Har selv en køkkenhave i højbede.Men på nordsiden har jeg også et par stykker med bla. rhodoer i.
    Vi skal holde vejfest i dag.Så jeg håber det gode vejr fortsætter.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      Tak for din kommentar.
      Ja jeg er som du kan se vild med kasser, jeg tænker altid på hvor jeg kan sætte nye. Både fordi jeg synes at det er sjovt at lave dem, se hvordan de tager sig ud når de placeret og når de er plantet til. Jeg flere steder gamle store whisky tønder stående. De kom i haven inden jeg begyndte på kasser. De er plantet til med mindre træer og rhodoer. Jeg synes at det giver noget helt specielt når der står sådan noget større. Nærmest som en markering . Og så er det jo også dejligt om vinteren at have noget der er grønt.
      Jeg håber at I får en rigtig god vejrfest. og vejret holder det tror jjeg da helt bestemt :-)
      kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten