søndag den 2. august 2015

Havens indgang

Jeg har altid haft et lidt speciel forhold til indgangen til haven. Jeg har aldrig rigtig været tilfreds med den. Den så så kedelig ud. Stakittet er et ganske almindelig et, som vi selv har lavet, og i mange år har det været malet hvidt. Jeg har ad flere gange forsøgt at få noget til at gro op ad det, men det vil bare ikke lykkes. Det er det samme med det stykke bag ved stakittet. Der er sået græs og ikke meget andet. men jeg har igennem årene haft lagt mange planer, men det er aldrig blevet til noget. Men det tænker jeg at det vil blive ændret indenfor den nærmeste tid.

Men foran stakittet har jeg lavet lidt her de sidste par uger. I sidste weekend malede jeg en gammel kommode, som jeg efterfølgende plantede til med Lavendel og kløver.

Denne weekend har jeg fået lavet lidt mere.
jeg havde fået en gammel stol foræret og den tænkte jeg at den måtte kunne bruges til noget sammen med kommoden.
Så det blev til det her.


Stolens sæde er blevet lavet som en rede, hvor der er lagt jord i og tilplantet med en slags stenurt, mener jeg den hedder.
Den er nøjsom men breder sig ud over de sten som er lagt over jorden. Og forhåbentlig ud over stolens kanter.



Foruden dette fik jeg lavet en bænk af murertraller til mine planter, så de står i forskellige niveauer.


Det er strandasters, marts viol (som jeg endelig har fået fat på), to hosta som heder bedende hænder - direkte oversat, lyserøde skønhedsøje og en græs der hedder blåtop.


Jeg dem også i gule. Det er simpelthen så søde.

Jeg synes at det er lidt sjovt at lave sådan noget. Så kommode og stol, står på den ene side af lågen, og blomsterbænken på den anden side. Og stakittet og lågen (dobbelt låge) er blevet malet i skiffer. Så nu synes jeg det begynder at blive indbydende.

Jeg vil lige vise denne her. Stor marguerit. De er bare så flotte.


Sådan en smuk Daisy :-)



2 kommentarer:

  1. Du er da godt igang, det ser flot og indbydende ud, forsæt du bare i samme stil :-), kh Margit

    SvarSlet
  2. Kære Margit.
    Det er jeg glad for at høre. En indgang er i min verden meget vigtig da den sender signalet - kom bare, her er det godt at være - så jeg er ved at tænke, tegne og studerer hvordan det der umiddelbart ligger bare stakittet skal være.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten