I skovens dybe stille ro

Sådan indledes nok en af de bedste sange fra vores skatkammer af sange. Og det er da også en af mine ynglinge.

I Eftermiddags var jeg i skoven sammen med en kær veninde. Vi havde aftalt at vi skulle i Linnet skov, som ikke ligger så langt herfra. Formålet var at samle lidt af kogler, mos, diverse nødder og andet hvad vi faldt over. Kaffen var taget med, og min veninde havde sagt at hun tog et par smurte boller med.

Vejret har ikke været det bedste de sidste dage, men heldigvis regnede det ikke og der var næsten vindstille. Dejligt.
Hvad mere kan man ønske sig? Intet. Godt selskab intet er bedre.

Og det har været en rigtig dejlig eftermiddag. Vi har samlet, snakket, grinet, blev forarget over en campingvogn som var efterladt midt inde i skoven, hygget og talt rigtig meget.
Det vi fik samlet var primært mos, kogler og flere forskellige ting. Drm har jeg planlagt at bruge indenfor den næste tid. Så det kommer senere.

Men ude i Linnet skov eller hvilken som helst skov sker der noget med en. Stilheden eller den ro der er får mig til at gå ned i gear, sanserne bliver meget mere opmærksomme på dufte, synsindtryk og lyde. Jeg holder meget af at komme i skoven. Specielt efterår og skoven har en ganske betydning.

Der er ikke så mange billeder men jeg tog lidt at skovens bund, for mos er dog et helt specielt gevækst. Den skaber en ro både i sin farve, opbygning, overflade og så har den en evne til at pakke alt ind,  så alt hvad der måske var skarpt og kantet, bliver blødt og afrundet.

Så i skovens dybe stille ro, så jeg

Fortsat god aften

Kh.

Jack og Kirsten