lørdag den 31. oktober 2015

Kogler fra Blåvand

Bondemanden min, Jack og jeg er i eftermiddags kørt en tur til Blåvand. Både for at holde lidt fri fra hverdagen men også for at checke huset op efter en lang udlejnings periode.

Størstedelen af de træer der gror heroppe er graner og det er jo slet ikke så ringe når man tænker op at vi nærmer os en højtid hvor der bliver brugt mange kogler, gran og grene. Så Jack og jeg har har været ude at samle lidt ind.

Og hvorfor gemme dem til senere når man kan lave noget af dem med det samme. Og i en veludstyret håndtaske har man jo altid ståltråd med sig.

Så jeg gik igang med at lave to kranse af kogler - enkle og søde, synes jeg. Man kan bruge kranse til meget og det jeg har planlagt er at bruge dem i forbindelse med bloklys, men det vises senere.

Lige nu laver jeg ting og sager til at pynte videre med, både til ude og inde.

Kransen er ganske enkelt at lave.
Der skal bruges kogler. Jeg har brugt kogler fra fyrtræer, og det er specielt dem som har åbnet sig. Ikke de friske. og så det tynde ståltråd.

Jeg har klippet et stykke ståltråd som svarer til godt en meter, deler det på midten, så jeg har reelt to sammenhængende stykker. Den første kogler sætter jeg ind der hvor jeg har bøjet ståltrådet og binder der stramt om koglen. drejer ståltrådet omkring hinanden, så koglen sidder godt fast. Tager den næste kogler og gør det samme. Og jeg fortsætter med de næste kogler.



Når man har den ønskede længde samles enderne med hinanden og enden af ståltrådet bindes om den første så kransen kommer frem. Jeg har brugt 10 kogler til en krans.
Retter lidt på kransen form, og så har jeg to enkle kranse, som jeg skal bruge om et par uger.




Man kan jo pynte videre på dem . eller når man binder koglerne til hinanden kan der vikles grangrene, eller andre grene, eller blade med. Det er kun fantasien der sætter grænsen vil jeg mene.


Fortsat god weekend ønskes I af Jack og Kirsten

20 kommentarer:

  1. Hvor kom jeg til at grine over det med ståltråd i tasken...det har jeg godt nok ikke.
    Der imod skal man altid have sav, beskæresaks og ørnenæb i bilen når man bor sammen med en kratlusker, plejer gemalen at sige.
    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay det troede jeg var standard udstyr i en dametaske :-) til gengæld har jeg hverken sav, beskærersaks og ørnenæb med i bilen. Jeg har også en meget stor håndtaske så jeg har meget med på min vej
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Kirsten du gør det så enkelt og let. Så smukt og autentisk. Sikke en god ide og jeg kan lige se det for mig. Et smukt lys står og brænder med kogler omkring i dine flotte sprossede vinduer.
    Du giver så meget inspiration og gør bare ikke tingene svære end de er.
    Du er virkelig en knag
    Fantastisk søndag og en ekstra kløtur til Jack

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. tak Charlotte, det e jeg glad for, men du giver nu også megen inspiration til os andre der læser din blog.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten!
    Søde og simple kranse! Smiler også ved den med tråd i tasken, og al det udstyr Rita har med.
    Jeg nøjes med min tro følgesvend beskæresaks.
    Tak også en rigtig god søndag til jer:-)
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. En beskærersaks er nu heller ikke dårlig at have med på sin færd, men ved jo aldrig om der er noget der kan klippes af for at blive brugt.
      Hvis jeg havde haft sådan en med havde jeg klippet nogle korkpil som jeg faldt over, men desværre, så det må vente til næste gang
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  4. Sjovt med ståltråd �� Men det er jo også en meget stor og praktisk dametaske du har ☺️��

    SvarSlet
    Svar
    1. ja skat det ved du det er og du ved at der er rigtig mange ting i tasken
      Knus mor

      Slet
  5. Fine kranse, min fantasi sætter grænser i den retning, og interessen mangler også. Men I er mange der er dygtige til det.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth, jeg tror at det er som du skriver interessen, for din fantasi er god, ellers ville du slet ikke have så en flot have som du har.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  6. Kære Kirsten :o) der overgik du lige min håndtaske, som ellers indeholder en del.
    Smukke kranse, du er vel nok kreativ :o)
    forsat god Søndag
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      en god håndtaske rummer mange ting - enten det eller andre ting :-)
      Tak
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  7. Kære Kirsten.Det er bare sådan en dejlig tid vi gå i møde med alt det kreative vi kan lave af alt det der findes i vores skove.
    Og fine kranse du har lavet af de flotte store kogler.............bare jeg kunne finde sådan nogle her i nærheden.
    Rigtig god søndag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er en skøn tid når det omhandler alt det kreative.
      Du skal se at der er sikkert nogle steder hvor du kan finde graner med store kogler på ellers må jeg sende nogen til dig :-)
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  8. Sikke skønt med en tur til Vesterhavet - og skønne kogler!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frede.
      Ja det er dejligt med en tur ud til vesterhavet og vi nyder det også hver gang, selvom vi bor tæt på havet.
      Og kogler tja dem kan man ikke få nok af slet ikke på denne årstid.
      kh.
      Kirsten

      Slet
  9. Hm...jeg har også nogle kogler liggende...måske jeg en gang når jeg har tid skulle eksperimentere lidt med dem. Tak for tippet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Esther
      Ja det er da en god ide at eksperimenterer lidt med dem, måske i noget af det nye som du laver og gør så godt.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  10. Vi har lige solgt vores gamle bil, og i den havde jeg faktisk en rulle ståltråd liggende - og meget andet! Men jeg har aldrig haft ståltråd i tasken. Jeg er imponeret over hvor beredt du er :-)
    Kogler er noget af det smukkeste, synes jeg! Jeg samler dem også på denne årstid.
    Og nu vil jeg føje dig til min blogliste - for der mangler du!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana.
      Tak
      Jeg har sådan en moderne dametaske som er stor, jeg bruger den altid - både til arbejde og i byen. Og kan jeg fortælle at der ligger mange ting i den taske, når jeg rydder op i den kommer der nogen ting frem hvor jeg tænker hvorfor har du det med, men jeg tror at det er en gammel vane. For tiden før da det ikke var så slemt at have en kniv med, havde jeg altid en fransk opinel foldekniv med, den var lille og praktisk at have med, men det har jeg ikke mere efter våbenloven er blevet skærpet. Så nu nøjes jeg bare med ståltråd, strips mm.
      Kogler er flotte, så jeg kan ikke lade være med at samle dem - kogler og kastanje :-)
      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten