Den som jeg skriver om i dag er min niece Ida. Hun skal nemlig snart flytte hjemmefra fra sit barndomshjem. Hun har været på efterskole og endda højskole, men det var jo ikke sådan rigtigt at flytte hjemmefra.
Men til den 1. februar er det så vidt. Så flytter Ida til Aarhus.
I den forbindelse har hun spurgt mig af om jeg ville hjælpe hende med at sy et sengetæppe. Der er nok ikke så mange af jer som ved at jeg også syer i min fritid. Jeg syer nye og gamle stoffer til tæpper, tasker og andre ting.
Ida havde samlet nogle skjorter, fundet stofrester i genbrugsforretninger og så har jeg lidt som kan bruges.
I dag begyndte Ida så på sit tæppe til sit nye hjem. Hun har aldrig rigtig syet noget så hun havde været inde på diverse steder for at se hvordan man syer.
Vi har skåret alle stofferne i forskellige bredder og så kunne hun bare begynde med at sy strimler sammen.
Hun gør det ganske godt hende Ida, og jeg kan høre at hun for mod på det, fordi hastigheden på symaskinen øges engang imellem.
Men hun er meget koncentreret om sit arbejde, så jeg er helt sikker på at det bliver så fint og smukt et tæppe hun for sig med i lejligheden.
De første strimler er syet sammen
Her kan det nærmest se at hun er meget koncentreret om at sy lige.
Hun opdager slet ikke at jeg går rundt og tager billeder af hende. Men jeg har fået lov af Ida til at skrive om Ida som snart flytter hjemmefra.
Det er nu lidt mærkelig at tænke på at den unge kvinde også snart flytter. Det er den vej det går, men det bliver lidt stille her i området, når de sådan efterhånden flytter fra Roost.
Kh.
Jack og Kirsten
Hvor skønt at kunne hjælpe på vej - og endnu mere skønt, når ungerne flyver fra reden og vingerne kan bære! God vind til niece Ida!
SvarSletja Frede det er altid dejligt når de kommer og spørger af om man kan hjælpe, altid godt at bidrage med noget. Jeg er helt sikker på at vingerne kan bære her
SletKh.
Kirsten
Ja, god flytning til Ida :)
SvarSletDet er sjovt, det der med syning. Jeg er jo vokset op i 70erne og 80'erne, hvor det var ret normalt at lære at sy i skolen og som teenager at gå til "kjolesyning" i ungdomsskoleregi.
Nu var jeg så også så heldig at have en faster, der var uddannet håndarbejdslærerinde, så jeg lærte faktisk at sy på maskine allerede som 8-9 årig.
Mange unge i dag ved dog slet ikke hvordan man gør. Det er godt at Ida kaster sig ud i det - og har kyndig hjælp fra dig.
Godt nok har børn stadig håndarbejde i skolen, men de er dælme også utålmodige og opgiver meget hurtigt...så dengang jeg underviste i håndarbejde fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg kun ville kunne lære dem at betjene en symaskine korrekt (sykørekort), men alt det der med at tegne mønstre af, huske sømrum, at ri osv osv...det gav alt for mange diskussioner/konflikter...og med sparsom tid (eleverne har kun håndarbejde ½ år i 4. og 5. klasse, dvs. 1 år i alt...da jeg gik i skole havde jeg det 2 hele år...) så var det ikke det jeg ville bruge min tid på.
men lidt ærgerligt mange af dem har svært ved at "Dvæle med et håndarbejde".
Det skal dog lige siges, at jeg KRÆVEDE de lærte at brodere korssting - og til min store glæde - var der rigtig mange af dem, der blev ret gode til at læse mønstre og også til at lave fine sting...og en del af dem var også begejstrede for at sidde med det. Så svulmede mit lærerhjerte af glæde :)
Kære Esther.
SletJeg kan nu også godt huske undervisningen i håndarbejde i de år, og jeg må indrømme at jeg nu ikke helt kan husle det så spændende. Jeg kan huske at jeg måtte op til flere gange trevle grydelapper op som vi skulle hækle. Til sidste var garnet så genstridigt og ikke til at have at gøre med. Jeg ville hellere have sløjd, og jeg forstod ikke hvorfor vi ikke skulle lære at bruge hammer, søm og sav...
Nogen gange skal man jo kunne se et formål med det man laver, og det kan være svært når man er 10 til 12 år og hvad skal man bruge grydelapper, forklæder m.m til. Jeg tror nu nok at de kan dvæle ved ting, men det er andre ting de dvæler ved end strikkepinde, symaskine og andet.
Mange lære i voksenlivet at håndarbejde kan være spændende, så mange begynder bare der.
Men jeg er sikker på at Ida nok skal komme efter det.
Kh.
Kirsten
Ja det er vemodigt for forældrene, når de unge flytter hjemmefra, men vi må acceptere det, og de unge glæder sig vældigt til at start et liv for sig selv. Heldigvis kommer de hjem en gang imellem. Flot at Ida vil sy et sengetæppe selv, det starter godt.
SvarSletGod flytning til Ida.
Ja kære Lisbeth og heldigvis er det sådan, det er vel det vi igennem den tid de bor hjemme at vi forbereder dem på. Og jeg er sikker på at Ida og andre glæder sig, og lidt mavekriller skal der være
SletJa jeg synes hun gør det godt og hun er god til at sætte farverne sammen, så det skal nok blive godt.
Jeg tænker at der sikkert kommer et billed når hun er færdig med at sy og quilte .-)
Kh.
Kirsten
Ja det er specielt når de unge flytter hjemmefra, jeg har grædt hver gang....men hvor skønt for Ida, også at ha en moster der kan hjælpe med syningen, ihh hvor jeg elsker den slags tæpper, fik sådan et af min faster som 17 åring, har det desværre ikke mere. Og det syning jeg begiver mig ud i er puder, og andet ligeudadlandevejen;-)
SvarSletHa en skøn dag Kirsten!
Kærlig hilsen Anette
Kære Anette.
SletJa det er dejligt at lave noget sammen. Jeg tror at Ida synes det er sjovt, og at tæppet er med i fremtiden. Mange af de skjorter hun har stammer fra forskellige familiemedlemmer, så det er lidt sjovt med sådanne tæpper, hvor der er brugt stoffer fra forskellige.
Det vi syer er også lige ud hele tiden, alt bliver syet på maskinen, så det er ikke så vanskeligt når man er kommet igang. Stoffet klippes ikke men skæres med en rulleskærer -ligner en pizzaskærer, så bliver det meget lige og kan let syes sammen.
Så du kan sagtens lave dig et tæppe :-)
Kh.
Kirsten