mandag den 11. januar 2016

Kender du lyden af tulipaner

Okay tænker nogle måske, nu rapler det for hende - på den her meget kedelige mandag - hvor vejret nærmest føles som om der ligger en dyne ind over området.

Sådanne dage kan jeg få et næsten ustyrligt behov for blomster - en stor buket af dejlige farvestrålende blomster. Så da jeg kørte hjem fra arbejde tænkte jeg på  - tulipaner.

Friske, duftende, farvestrålende tulipaner, som har den her specielle lyd. Du ved når man samler dem og anretter dem en vase. Lyden er en knitrende. Stænglerne og blade er næsten så sprøde som frisk høstet  salat. Og når de hver en sættes i en vase har de også en helt bestemt lyd.

Eller har du aldrig lagt mærke til den lyd?

Lyde kan være svære at beskrive - fordi man optager dem vidt forskellige - men for mig har tulipaner en lyd.

Desværre havde vores lokale Brugs ingen tulipaner. Så jeg kom til at tænke på den store flotte buket jeg engang fik, og jeg heldigvis havde taget et billed af.

Så når jeg ikke kan få tulipaner i dag, så kan jeg sagtens nyde den her.


En stor buket tulipaner i dejlige farver og med forårs grene.

Godt at man kan finde et billede, så man kan finde glæden på sådan en grå dag.

Kh.
Jack og Kirsten

10 kommentarer:

  1. Jo jeg kender godt lyden af tulipaner: knitre knitre. Jeg har ikke købt tulipaner, men i sidste uge købte jeg roser for 12 kr. i Netto, de holder længe.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth - når jeg tænker på dig så tænker jeg også roser. Med den kærlig du specielt har til roser, så er du rosen elsker. Roser er også en dejlig blomst som jeg ofte køber når jeg er ude at handle - og de kan holde længe. Er det en speciel farve du går efter?
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Ork jo - jeg kender godt til tulipanernes knitrelyd :) Jeg elsker den :) Så nej, jeg synes ikke du er skør :)

    SvarSlet
    Svar
    1. det er jeg glad for at læse at du ikke synes jeg er skør. Men som du skriver så er det en herlig lyd som man kan elske eller holde af.
      Kh
      Kirsten

      Slet
  3. Kære Kirsten. Den skønne lyd af friske tulipaner der knitrer... Vi var sidste år i Amsterdam, hvor de solgte 50 tulipan i bundt. Kunne ikke nære mig for at købe et par bundter med hjem. Det var en skøn oplevelse med tulipaner overalt, jeg kunne unde alle. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. åh ja de hollandske bundter, de er store. Dejligt at opleve et orgie af tulipaner. Har selv oplevet det, da jegfor mange år siden boede et år i Holland. Det var skønt og de kostede næsten ingenting - Så skønt
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  4. Lyden af Tulipaner får mig tilbage til sommeren 1980..uha det er lang tid siden. Da var jeg på et 3½ måneders binderikursus på Beder Gartnerskole som det hed den gang. Da fik jeg simpelthen nok af Tulipaner. Den første måned så vi kun Tulipaner fordi gartnereleverne lavede dem i nogle drivhuse og så kunne de jo øve sig i at skære og bundte dem og så fik vi dem at øve med. Jeg har nærmest ikke købt en Tulipan siden og har heller ikke nogen i haven. Nu er jeg jo slet ikke til Roser i haven men til gengæld kan jeg sagtens finde på at købe en buket Roser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Rita. For meget af det gode kan jo også komme til for meget, så det bliver modsat. Det kunne man vel også have gættet sig til, men de har nok tænkt at intet skal gå til spilde. Roser er også en utrolig blomst blomst både ude og inde. Jeg har ikke mange roser og er nok endnu i et forsøgsstadie, men jeg håber at de vil blomstrer dem jeg har plantet udenfor. Tilgengæld har jeg ingen tulipaner i haven.Så det er dejligt at der er en stor alsisighed i forhold at kunne vælge hvilke blomster man gerne vil have i sine vaser :-)
      Kh.
      Kirsten og god dag til dig

      Slet
  5. Hehe den lyd er skøn sprød og så kan man spise tulipanen 🌷 jeg er også tosset med de tulipaner kan ikke holde ud hvis jeg ikke har en buket. Lige nu er det godt nok roser.. Det lugter lidt af forår.. Ønsker dig en god dag. Kh grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja kære Grethe. Det er nok fordi, som du skriver, at vi higer efter forår. Man kan næsten blive helt vild og endda helt ydmyg når man spotter den første vintergæk eller erantis. Jeg kan i hvert fald, så det er nok derfor vi forsøger at invitere foråret i form af buketter - ja bare blomster og helst med farve på.
      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten