mandag den 18. januar 2016

en skål af forår -

er bare så skønt at have stående, når det er udenfor koldt og minus grader. Heldigvis har solen i dag skinnet så herligt, og hvert et sekundt har jeg nydt når jeg har været uden for mit kontor.

I lørdags havde vi Gitte og Henning til middag. Dejligt at have selskab af venner som man har kendt igennem mange år. I den anledning havde jeg lavet en dekoration i min store Provence skål, som jeg mener vi fik den gang vi blev gift. Og det er  alligevel ved at være 23½ år siden.

Skålen, som er den store af den serie, blev fyldt med alm. have jord, og så blev der ellers plantet forårsbebuder i stor stil.

Så nu kommer der bare en stribe af forårbebuder - så hvis du ikke kan klare at se de små velduftende vidunder, så skal du nok ikke kigge videre :-)







 De dufter bare så herlige, Og de er iøvrigt utrolig flotte når de står der ranke og en udstråler en vis stolthed.

Andre der er med i selskab er en anden lille skønhed. Perlehyacinter. En lille sød løgplante, som både skaber glæde indendørs men sandelig også udenfor i haven.






Ja jeg undskylder mange gange, men jeg kan bare ikke lade være - at fotografere disse skønne modeller. De er bare så flotte og sirlige. Helt yndefylde, som små ballerinaer der står på tå og tut tut skørtet stritter lidt ud.




 I midten har jeg plantet 3 hvide almindelig hyacinter, men de er ikke så vidt endnu.

Foruden den store glas skål har jeg plantet krokus i to samsø glas. De er blevet pyntet lidt med et velour bånd.


 Det er gul krokus. Jeg ville egentlig have en anden farve, men denne gang blev det gul.



 Jeg håber ikke at jeg har udfordret jer for meget ved at vise de her billeder, men det er så dejligt at hente foråret ind for en stund, når foråret ude i haven ikke lige er om hjørnet.

Jack og jeg ønsker jer alle en fortsat god mandag aften og en god dag i morgen
Kh.
Jack og Kirsten.


5 kommentarer:

  1. Kære Kirsten. Hvor er det skønne billeder af din løgvækster indenfor. Det er så absolut ikke for meget, er der noget så dejligt, synet og duften? Først nyder vi dem indenfor, senere udenfor. I modsætning til mange andre potteplanter, så sætter vi bare vores løg ud, og så kommer de en gang til :-) Skønt. Kærligst Merete

    SvarSlet
  2. Ja det var ingen udfordring Kirsten, kun en nydelse. Tak for den.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Nej bliv bare ved. Billeder af forårsbebudere kan man da ikke få for mange af...men måske Jack hellere vil have en hundeguf.

    SvarSlet
  4. Så er jeg tilbage igen, og kan se at dine billeder bliver bedre og bedre, tommel op:-) Jeg kan heller ikke få nok af forår i vores hjem, og duften er så dejlig!
    Tak, også dejlig dag til dig.
    Kram fra Anette

    SvarSlet
  5. Bliv endelig ved søde Kirsten, man kan kun komme i godt humør af din visen og formåen. Elsker jo de små forårs bebudere så meget. Giver kraft og energi til meget mere.....

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten